Danskerklub i CL-bommert: To kampe på samme tid

Danskerklubben skal spille to kampe på næsten samme tid

Anders Eggert skal spille mod sin gamle klub Silkeborg-Voel, som i dag er den ene halvdel af Bjerringbro Silkeborg.
Anders Eggert skal spille mod sin gamle klub Silkeborg-Voel, som i dag er den ene halvdel af Bjerringbro Silkeborg.
Følg Håndbold

Danskerklubben Flensburg Handewitt har i disse dage meget 'røde ører'.

Det er gået op for de tyske mesterskabsfavoritter, at holdet med OL-guldvinderne Lasse Svan og Henrik Toft Hansen samt Thomas Mogensen, Anders Eggert, Kevin Møller og Anders Zachariassen ifølge den nuværende sæsonplan står til at skulle spille to kampe søndag, 2. oktober mod henholdsvis de danske mestre Bjerringbro Silkeborg og Bundesliga-oprykkerne fra Leipzig.

Endda med 25 minutters mellemrum.

Det kan kun lade sig gøre, hvis Flensburg Handewitt vil vælge at lade reserverne spille den ene af kampene, men det sker nok ikke.

- Vi har endnu ikke fundet en løsning, siger Flensburg Handewitts manager Dierk Schmäschke til Handballwoche.

Lasse Svan i aktion for Flensburg Handewitt. Foto: AP
Lasse Svan i aktion for Flensburg Handewitt. Foto: AP
 

Flensburg Handewitt har åbenbart først opdaget 'bommerten' med meddelelsen fra Bjerringbro Silkeborg om, at kampen på grund af stor tilskuerinteresse er flyttet fra Silkeborg til Aarhus, hvor der skal spilles til 'sædvanlig' dansk Champions League-tid, kl. 16.50.

I Flens-Arena, tidligere Campushalle, skal Flensburg Handewitt kl. 17.15 møde Leipzig i 6. runde, og kampen er i skrivende stund ikke fjernet fra Bundesligaens kampprogram.

Flensburg Handewitt har forsøgt at få Bjerringbro Silkeborg til at flytte kampen, fordi man ikke selv kan spille lørdag, da hjemmebanen er 'optaget', men da Champions League har højere prioritet i Danmark end i Tyskland og som i andre sæsoner kan ses søndag eftermiddag på DR, har de danske mestre ikke kunne efterkomme ønsket fra 'danskerklubben'.

Mens landsholdsspiller Rasmus Lauge er langtidsskadet til stor ærgrelse for især Bjerringbro-delen af den midtjyske fusionsklub, kan den anden 'halvdel', Silkeborg-Voel glæde sig over et gensyn med deres tidligere stjernespiller, Anders Eggert.

Den anden vej er der for Flensburgs vedkommende gensyn med to gamle spillere, Michael V. Knudsen og Søren Rasmussen.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

De danske mestre kan i øvrigt se frem til at score kassen på 9 forrygende uger i Champions League med hjemmekampe mod fem af Europas allerbedste hold efter at have byttet om hjemme- og udebane med THW Kiel.

Festen vil starte med de tidligere Champions League-mestre fra Flensburg,  2. oktober efterfulgt af de 20 dobbelte tyske mestre THW Kiel med Niklas Landin og René Toft Hansen en uge senere, hvorefter der vil gå 14 dage, inden 'millionærholdet' Paris Handball med Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard vil gæste Danmark.

Derefter er der en måned til besøget af verdens mest vindende klubhold, Barcelona med Jesper Nøddesbo og Lasse Andersson, inden efterårets store håndboldfest sluttes af med Champions League-finalisterne fra Veszprem, Ungarn.

Flensburg Handewitt-kampen er som nævnt flyttet østpå til Aarhus, skal kampen mod stjernerne fra Paris spilles vestpå i Boxen Herning.

TV: Eggert/Svan-perle kåret til rundens bedste i CL

Kun Mikkel får adgang til den store scene

Dansk OL-helt ude på ubestemt tid

Skadet Niklas Landin kunne ikke redde Kiel

Drengene, der blev til OL-helte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt