De danske mestre blev ædt af Nikolajs løver

Rekordstort nederlag til KIF Kolding København

Mads Mensah Larsen spillede en stor kamp, da han med sin tyske klub Rhein-Neckar Löwen besejrede KIF Kolding København i Champions League (Foto: Lars Poulsen)
Mads Mensah Larsen spillede en stor kamp, da han med sin tyske klub Rhein-Neckar Löwen besejrede KIF Kolding København i Champions League (Foto: Lars Poulsen)

KIF Kolding København-Rhein Neckar Löwen 18-30

De skadesplagede danske mestre fra KIF Kolding København blev søndag 'ædt' af træner Nikolaj Jacobsens løver fra Rhein Neckar Löwen.

Umiddelbart var der ingen, der bagefter kunne huske, om de danske mestre i snart 200 europæiske kampe har tabt større på hjemmebane.

Det var et 12 måls nederlag, som virkelig gjorde ondt, selv om der ellers var en god undskyldning for afklapsningen.

Se også: Bryder med Wilbeks stil: Landstræner lukker ned

KIF Kolding København måtte spille uden sin normale midterblok i forsvaret med Torsten Laen og Lars Jørgensen, da sidstnævnte fortsat var mærket af en fiberskade fra torsdagens kamp mod Tvis Holstebro og måtte sidde i 60 minutter på bænken.

Makkeren, Torsten Laen har ikke spillet siden Super Cup, så unge Lasse Andersson måtte sammen med franskmanden Cyril Viudes danne boltværk foran Kasper Hvdt.

Det begyndte bedre end forventet, og KIF Kolding København kom hurtigt foran med tre mål, men allerede midt i 1. halvleg kunne man se, at kræfterne langsomt begyndte at sive ud af hjemmeholdet.

Se også: Aalborg Håndbold imponerer i sejr over BSV

Da Rhein Neckar Löwen først kom foran 8-7, var der kun et hold på banen.

Det trak også søm ud, at der blev brændt nogle kæmpechancer mod en velspillende Mikael Appelgren, og da overtalsspillet var ikke eksisterende, mistede KIF Kolding København det lille håb om at kunne overraske.

- Vi investerede ikke nok i afslutninger. Rhein Neckar Löwen var kommet til 'søde' Danmark. Se hvordan Rhein Neckar Löwen skød efter Kasper Hvidts hoved, mens vi prøvede at lægge bolden ind, sagde den nye sportschef Lasse Boesen, der allerede fra start er kommet under pres.

Se også: Gamle Bo er god

Det er ikke ønskestart, som den tidligere topspiller har fået. For de 14 dobbelte danske mestre er det for tiden to skridt frem og tre tilbage, mens Nikolaj Jacobsens Rhein Neckar Löwen efter 11 kampe, syv i Bundesligaen, to pokalkampe og to Champions League-kampe fortsat er ubesejret.

Rhein Neckar Löwen er nr. 1 i Bundesliga med hul ned til forfølgerfeltet med bl. a. THW Kiel.

- Før sæsonen var der eksperter, som ikke troede på os i Top 4, fordi vi havde mistet Niklas Landin til Kiel og Bjarte Myrhol til Skjern. Nu udnævner de samme os allerede til mesterskabsfavoritter, siger Nikolaj Jacobsen.

1 kommentar
Vis kommentarer