De danske spillere tavse om diktaturstaten

Spillerne og landstræneren vil ikke udtale sig om forholdene i Qatar

Her kan du se, hvordan flere spillere forholdt sig til landet og den kommende oplevelse i Qatar
Følg Håndbold

DOHA: (Ekstra Bladet): Landsholdet landede sent onsdag i Qatars Hamad Lufthavn, og allerede i ankomsthallen trippede vores islandske landstræner, Gudmundur Gudmundsson efter at komme i gang med VM-slutrunden.

Han er nogenlunde tilfreds med indsatsen i wekeendens tre testkampe på Fyn og i Jylland.

- Jeg synes, vi står rigtig godt rustet. Bortset fra opgøret mod Island har vores forsvar gjort det fortrinligt, og jeg synes, vi kan tage mange positive ting med os til slutrunden.

- Hvordan forholder du dig til den første kamp mod Argentina?

- Det er et hold, vi aldrig må undervurdere. I en testkamp mod Frankrig gjorde de det rigtig godt langt hen i kampen, og de spiller med et meget offensivt forsvar, som vi skal finde ud af at bryde ned. Det minder både om 3-3 og 3-2-1, siger landstræneren.

Han kan mærke på sine spillere, at det er ved at være alvor, og han har en god fornemmelse, inden det går løs fredag aften.

- Men vi er landet i en meget svær pulje, og derfor handler det om at få en så god placering som muligt, siger Gudmundsson.

God VM-nyhed: Dansk stjerne melder sig klar

Det er første gang, han er i Qatar, et land som på både godt og ondt trækker mange overskrifter i de internationale medier. Landets behandling, eller måske rettere mishandling, af de godt 1,5 millioner migrantarbejdere har kastet krasse kommentarer af sig.

Forleden gik også det svenske landshold ud med en hård kritik af forholdene i Qatar. Sveriges storspiller, Kim Andersson fra KIF Kolding København, kaldte situationen uhørt tragisk, og den svenske landstræner, Ola Lindgren, gik skridtet videre.

- Ingen i vores lejr bryder sig om de overtrædelser af menneskerettighederne, om det kvindesyn eller om de arbejdsforhold, som gælder her i Qatar, sagde landstræneren til den svenske avis Aftonbladet.

TV: Smider Nøddesbo og Lindberg tøjet i guldfejring?

Samme melding kommer ikke fra den danske lejr. DHF’s formand Per Bertelsen har tidligere sagt til Ekstra Bladet, at han ikke vil blande sport og politik.

På vej til Qatar i går sagde sportschef Ulrik Wilbek til Ekstra Bladet, at han ikke vil kommentere sagen. Han henviste i stedet til Per Bertelsen og generaldirektør Morten Stig Christensen. Spillerne vil heller ikke udtale sig. Holdets anfører, Niklas Landin henviste til Spillerforeningen.

Her kan du få spillernes vurdering af gruppe D, som de er havnet i

Hvad synes du om, at de danske spillere ikke vil forhold sig til kritikken af Qatar?

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+