Den yngste tog ansvaret i vildt drama

21-årige Mathias Gidsel fik ansvaret for at søge målene i den forlængede spilletid mod Egypten, som blev slået 39-38 efter straffekast

Mathias Gidsel tog et stort ansvar i den forlængede spilletid, da Egypten blev besejret 39-38. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Mathias Gidsel tog et stort ansvar i den forlængede spilletid, da Egypten blev besejret 39-38. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Da Mikkel Hansen fik det røde kort og måtte forlade banen blev en stor del af ansvaret i angrebet lagt over på skuldrene af VM-debutanten, den blot 21-årige Mathias Gidsel.

Det var ham, der skulle søge scoringerne i den nervepirrende forlængede spilletid.

Det kom efter flere rutchebaneture, hvor Danmark det ene øjeblik lignede en vinder, for kort tid efter at være på vej ud af turneringen.

Mathias Gidsel forsøger at sætte ord på dramaet:

- I den første ekstratid har vi egentlig vundet, og så dummer vi os til sidst. Men så tog Niklas Landin over, da Mikkel får det røde kort. Egypterne spillede sig frem til rigtig store chancer, men verdens bedste målmand stod lige i vejen.

- Vi sender en stor tak til ham.

Havde I på et tidspunkt fornemmelsen af, at i var på vej hjem?

- Det sad jeg da og tænkte flere gange ude på bænken. Egypten var virkelig gode. Og så var jeg lidt nervøs for, om dommerne her i Egypten turde dømme den kendelse, der gav Egypten det røde kort. Der var jeg nervøs for, at det var endeligt slut for os.

- Da vi fik de to gange fem minutter, kiggede vi på hinanden. Vi havde fået en ekstra chance, og vi vidste, at vi er et bedre hold end dem. I hvert fald på papiret. Men måske ikke på dagen.

- De to ekstra omgange var en god mulighed for os til at lukke kampen.

Og du er iskold, når ansvaret bliver lagt over på dig i de afgørende sekvenser?

Det ved jeg ikke, om jeg er, men jeg er i hvert fald glad for, at jeg steppede lidt op efter en sløj indsats i første halvleg og også i dele af anden halvleg.

Du virkede nu ikke særlig nervøs i omkampene?

Det nytter ikke noget at holde igen. Jeg kiggede over på Mensah, og han kiggede over på mig. De stoler 100 procent på mig. Det giver mig total tryghed. Jeg ved godt, det ikke nytter noget at spille til siden. Jeg lavede et par dumme ting, men også nogen gode ting, og heldigvis gik de fleste skud i mål.

Hvad tager du med fra den her kamp?

- Jeg tager en erfaring i at spille de her to gange forlænget med. Der gik virkelig mange tanker igennem hovedet. Både negative og positive. Er vi på vej hjem? Er vi på vej videre? De der gamle drenge, Lasse Svan og Mensah, viser bare, hvordan det skal gøres. Det er en enorm tryghed. Mensah sagde, vi spiller over til dig, Gidsel. Det er en kæmpe tillid. Jeg er virkelig stolt af, at vi er videre.

Sagde han, at den skulle over til dig?

Ja, når vi kørte systemerne, efter Mikkel havde fået det røde kort, så handlede det om at sætte mig i scene. Den tillid bliver man bare enormt stolt og glad for, og det var måske derfor, jeg kvitterede med et mål eller to, siger Mathias Gidsel.            

Danmark klar til VM-semifinale efter vildt drama

Dejlig sejr i voldsomt kaotisk kamp

En var katastrofal - tre var geniale

Mere fra Ekstra Bladet+

Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind