Derfor blev Lasse Boesen ikke brugt

KIF Kolding Københavns mange trænere var godt tilfreds de andre skytter

Lasse Boesen kom slet ikke på banen mod Zagreb (Foto: Ole Frederiksen)
Lasse Boesen kom slet ikke på banen mod Zagreb (Foto: Ole Frederiksen)

KIF Kolding Københavns gamle Europamester, Lasse Boesen sluttede sin international karriere uden at få sved på trøjen.

Den 35 årige skarpskytte kom overhovedet ikke på banen, selv om han forleden viste storform og scorede 10 gange mod HC Midtjylland.

Derfor var det ventet, at trænertrioen, Aron Kristjansson, Henrik Kronborg og Bilal Suman ville have brugt ham mod Zagreb.

Se også: Danske mestre floppede i Champions League

Lasse Boesen kom aldrig ind for at lave de hurtige mål, som kunne have skabt hullet.

Topscorer Bo Spellerberg og unge Lasse Andersson trods uvenskab med overliggeren fik lov at spille venstre back i samtlige 60 minutter, og på højre back valgte Aron Kristjansson at bruge superveteran, Olafur Stefansson som back up for den feberramte svensker, Kim Andersson, selv om Lasse Boesen på landsholdet med succes har spillet højrehåndet højre back.

-- Jeg synes faktisk, at alle tre gjorde det fint og kom til chancer, siger Aron Kristjansson om beslutningen.

Se også: Team Tvis vinder EHF-gruppe efter mirakel-comeback

Det var tydeligt for enhver i den fyldte Brøndbyhallen, at det ikke bekom Lasse Boesen vel at slutte sin internationale karriere som bænkevarmer.

Han stopper som bekendt efter denne sæson bl. a. på grund rygsøjlegigt, som kun kan indkapsles af stærk medicin. 

Se også: Aalborg fik nye smæk i Barcelona

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere