Derfor kan KIF Kolding København gå videre

Træner Aron Kristjansson tror som resten af mesterhold på Champions League-succes trods nederlag i Zagreb

Aron Kristjansson tror stadig på videre avancement i Champions League. (Foto: AP)
Aron Kristjansson tror stadig på videre avancement i Champions League. (Foto: AP)

- Zagreb er et ungt hold, som ikke kan spille lange angreb. Det skal vi udnytte.

KIF Kolding Københavns islandske træner, Aron Kristjansson, som også kan skrive landstræner på visitkortet, tror som resten af mesterholdet takket været en fornem slutspurt i heksekedlen i det kroatiske på en sejr over Zagreb.

Ikke nok med dette.

Se også: Drømmen blev til mareridt for Kolding

Selv om KIF Kolding København i tre omgange var nede med ni mål i den første kamp i Zagreb, men slap fra Kroatien med et fem måls nederlag, 22-17, tror de danske mestre på, at det ikke er umuligt at nå en plads blandt de otte i kvartfinalerne i Champions League.

- Vi fik minimeret nederlaget til en størrelse, så vi kan rejse hjem med en god fornemmelse, siger Aron Kritjansson.

- I 1. halvleg spillede vi ikke godt og afsluttede for tidligt, men i 2. halvleg fik vi stabiliseret forsvaret, og det var utroligt vigtigt, at vi fik afsluttet så godt, som vi gjorde, siger Aron Kristjansson.

Se også: Russisk stjerne til KIF Kolding København

Med fem af de sidste seks mål blev 21-12 til 22-17 i de sidste 10 minutter, så nederlaget pludseligt ændrede voldsom karakter.

- Der er mange ting, som vi skal have rettet i den kommende uge, siger Aron Kristjansson, som også skal have gjort op med sig selv, hvordan stortalentet Lasse Andersson skal bruges. 

Efter tre måneders pause på grund af et springerknæ kan stortalentet ikke spille så meget, som træneren kunne ønske sig, men det så mod Zagreb ud som om, at Lasse Andersson vil gøre mest gavn i forsvaret, hvor han fik stoppet de farlige kroatiske venstrehænder.

Så må KIF Kolding Københavns normale topscorer, Bo Spellerberg tage fat i den anden ende og lave de mål på langskud, som var savnet i Zagreb.

 

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere