I Interviewområdet i kælderen under kæmpehallen i Kairo stod den danske playmaker Mads Mensah med mundbind på. Blot endnu en understregning af, at vi er midt i en coronatid, som også har haft stor indflydelse på landsholdet.
Optakten til fredag aftens kamp mod Bahrain blev i den grad overskygget af den positive test, venstrefløjen Emil Jakobsen aflagde. Jakobsen røg i isolation og hele den øvrige trup måtte igennem en ny test inden kampen.
Resultatet, som heldigvis vis var negativt for alle mand, fik spillerne først i bussen på vej til hallen. Tal lige om usikkerhed til det sidste.
Derfor var det på mange måder en lettet Mensah, som Ekstra Bladet mødte.
- Det er en kæmpe forløsning. Vi var mange, der var rigtig nervøse frem mod den her kamp. Både fordi vi tidligere har haft tætte kampe imod Bahrain, men også det der med at spille mod nationer, vi ikke er vant til. Det er altid anderledes.
- Jeg tror, den her sejr kan give os et rigtig godt boost, så vi kan få den turnering, vi går og håber på.
- Det vi leverede i nærmest alle 60 minutter var rigtig godt i begge ender. Vi holdt os til de ting, vi havde forberedt os på, og det kommer man gerne langt med.
Hvordan var tilgangen til en lidt uortodoks modstander?
- De gjorde egentlig det, vi havde set på video. De står lidt nede i forsvaret, men når vi så har spillet den rundt nogle gange, begynder de at bevæge sig opad. Det var vi fint forberedt på. Vi havde gode modtræk.
- Vores egen defensiv stod kompakt og stabilt hele kampen, og det gav både Landin og Kevin Møller gode arbejdsbetingelser.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det var vel lige før, I kunne havde spillet uden målmænd, så mange parader havde i?
- Vi fik dem til at spille nogen lange angreb, og vi fandt en højde, hvor vi kunne styre deres lidt uortodokse spillere. Det er normalt ikke rart at stå med spillere, som vi ikke er vant til at se til daglig. De var også ret gode på fødderne, men vi fik en højde, hvor vi kunne hjælpe hinanden, siger Mads Mensah, som understreger, at Danmark fik præcis den åbning på VM, som holdet havde håbet på.
Vi glæder os til fortsættelsen.
Barcelona, Sevilla, Valencia, Real Sociedad og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.