- Det er foruroligende, at vi pisser på jorden

De danske VM-kvinder springer ud som miljøforkæmpere i et af verdens reneste lande

Det danske kvindelandshold er hoppet med på den grønne bølge. Foto: Bo Amstrup.
Det danske kvindelandshold er hoppet med på den grønne bølge. Foto: Bo Amstrup.

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Det danske landshold er godt i gang med VM-slutrunden i Kumamoto i det sydlige Japan.

I Solens Rige rydder folk op efter sig selv, og Japan fremstår som et af de reneste lande i verden. Her bliver miljøet i den grad taget alvorligt.

Den samme indstilling har det danske landshold.

Uden at der nødvendigvis går Greta Thunberg i den, så er spillere og landstræner hoppet med på den grønne bølge.

Samtidig er håndboldmiljøet ved at gøre selve spillet til en renere sport. Et forsøg med nye bolde skal fjerne det klistrede harpiks fra spillet.

Det Internationale Håndboldforbunds præsident, Hassan Moustafa, har tidligere udtalt, at han ser harpiks som et miljømæssigt problem for håndbolden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Japan fremstår som et af de reneste lande i verden. Foto: Bo Amstrup.
Japan fremstår som et af de reneste lande i verden. Foto: Bo Amstrup.

Nu er der udviklet en bold med en klistret overflade, som er klar til at blive testet.

Det kommer til at ske i Kina til kvindernes U17-VM næste sommer.

Ekstra Bladet har slået de to ting sammen og har stillet et udvalg af den danske trup de to følgende spørgsmål:

1: - Hvad gør du selv for miljøet?

2: - Kan du forestille dig at spille håndbold uden brug af harpiks?

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg drikker altid vand fra hanen, og jeg spiser ikke så meget kød. Jeg forsøger at følge strømmen og gøre så meget, jeg kan, siger Simone Böhme. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
- Jeg drikker altid vand fra hanen, og jeg spiser ikke så meget kød. Jeg forsøger at følge strømmen og gøre så meget, jeg kan, siger Simone Böhme. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Simone Böhme:

1: - Det fylder mere og mere i medierne, så jeg er selvfølgelig også begyndt at tænke mere over det. Der er nok mange, der tidligere har sagt: Det sker jo ikke! Men det kan jo faktisk ramme næste generation, og det gør jo rigtig ondt at tænke på.

- Jeg er blevet mere bevidst og tager altid pose med, når jeg går ud og handler. Jeg drikker altid vand fra hanen, og jeg spiser ikke så meget kød. Jeg forsøger at følge strømmen og gøre så meget, jeg kan.

2: - Det er jeg ikke fan af. Nu har jeg brugt harpiks i 15 år, så nej! Jeg kan faktisk overhovedet ikke forestille mig at spille uden. Jeg ville godt kunne bruge nogle af mine skud uden harpiks, men… Bare det at kaste og gribe vil blive en udfordring.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mie Højlund kommer aldrig til at droppe kød. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
Mie Højlund kommer aldrig til at droppe kød. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Mie Højlund:

1: - Det bekymrer mig og har betydet, at jeg tænker lidt mere over, hvad jeg gør og spiser. Ikke at jeg nogen sinde kommer til at droppe kød, det får du mig ikke til. Min far er slagter!

2: - Nej! Aldrig i livet.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Vi har i klubben en aftale med et energidrik-firma, og der er jeg jo typen, der går og tager dåserne op af skraldespanden, når pigerne bare smider flaskerne ud, siger Sarah Iversen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
- Vi har i klubben en aftale med et energidrik-firma, og der er jeg jo typen, der går og tager dåserne op af skraldespanden, når pigerne bare smider flaskerne ud, siger Sarah Iversen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Sarah Iversen:

1: - Vi har et helt affaldssorteringsrum hjemme i vores hus, hvor vi sorterer pap, plastik, batterier og alt muligt. Vi har i klubben en aftale med et energidrik-firma, og der er jeg jo typen, der går og tager dåserne op af skraldespanden, når pigerne bare smider flaskerne ud. Det skal jo sorteres rigtigt! Det er ikke meget, men lidt gør jeg.

2: - Jeg frygter det, det er et kæmpe no-go! Men jeg tror heller ikke, det kommer til at kunne lade sig gøre.

- Som stregspiller skal jeg jo kunne gribe bolden i næsten umulige positioner og med det yderste af fingrene, og jeg har jo, hvis du spørger resten af holdet, et vanvittigt voldsomt forbrug af harpiks i forvejen. Hele hånden er smurt ind, så hvis bolden bare rammer, så klæber den nærmest fast som i de der spil med velcro.

- Jeg kan slet ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Med mindre man går hele boldstørrelser ned.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Det ville da være dejligt med en harpiksfri håndbold, haha. Så slipper vi målmænd for at få klatter i øjnene, og jeg tænker også, at trickskud vil forsvinde lidt, siger Sandra Toft. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
- Det ville da være dejligt med en harpiksfri håndbold, haha. Så slipper vi målmænd for at få klatter i øjnene, og jeg tænker også, at trickskud vil forsvinde lidt, siger Sandra Toft. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Sandra Toft:

1: - Nej, jeg har ikke lavet noget afgørende om. Men jeg tror nu heller ikke, jeg nogensinde har svinet for alvor. Jeg havde en hybridbil i Team Esbjerg, det tæller vel også lidt?

2: - Det ville da være dejligt med en harpiksfri håndbold, haha. Så slipper vi målmænd for at få klatter i øjnene, og jeg tænker også, at trickskud vil forsvinde lidt. De er jo pisse-irriterende. Nej, de skal selvfølgelig ikke væk, og jeg synes ikke, det er så vigtigt, hvordan bolden ser ud.

- Jeg lader bilen stå, hvis jeg kan gå i stedet for at køre. Sådan nogle ting, siger Anne Mette Hansen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
- Jeg lader bilen stå, hvis jeg kan gå i stedet for at køre. Sådan nogle ting, siger Anne Mette Hansen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
 

Anne Mette Hansen:

1: - Det er foruroligende, at vi populært sagt pisser på jorden. Jeg ved, det er svært, for hvad skal lille jeg gøre? Men hvis alle bare hjælper lidt, så giver det vel noget i længden, selv om det nok er på højere plan, der skal tages fat.

- Jeg har altid en pose med, når jeg handler, og jeg har net med til frugt og grønsager. Jeg har – efter at have set Gamechanger – prøvet ikke at spise kød hele tiden. Det er jeg så ikke så god til… Jeg lader bilen stå, hvis jeg kan gå i stedet for at køre. Sådan nogle ting.

2: - Jeg har ikke noget problem med harpiks, men jeg ved, det kan være irriterende for dem, der kommer i hallen og skal lave noget andet efter en træning. Jeg er lidt skeptisk i forhold til den nye bold, for hvad sker der, hvis der kommer støv på, når det bliver rigtig varmt? Men jeg har ikke prøvet de nye bolde.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg lægger mig ikke bare ned i forhold til, hvor meget kød man spiser. Det tager jeg mere stille og roligt, siger Klavs Bruun Jørgensen. Foto: Claus Fisker.
- Jeg lægger mig ikke bare ned i forhold til, hvor meget kød man spiser. Det tager jeg mere stille og roligt, siger Klavs Bruun Jørgensen. Foto: Claus Fisker.

Klavs Bruun Jørgensen:

1: - Vi sorterer skrald derhjemme. Det går jeg meget op i, og jeg ville egentlig gerne sortere noget mere. Jeg følger med i debatten, og jeg håber, at vi på de store flader prøver at gøre så meget som muligt. Men jeg lytter også til dem, som snakker om, at udviklingen ikke er så unaturlig i forhold til historien.

- Det med at temperaturer svinger voldsomt, det er sket før. Så jeg prøver også at forholde mig lidt mere skeptisk til noget af det. Jeg lægger mig ikke bare ned i forhold til, hvor meget kød man spiser. Det tager jeg mere stille og roligt.

2: - Jeg har hørt fra nogen, som har haft de nye bolde i hænderne, at de er overraskende gode. Hvis det kan lade sig gøre så for min skyld ingen alarm. Men hvis spillet bliver anderledes, så synes jeg, det er ærgerligt. Det vil være godt for økonomien i hallerne, hvor de bruger mange penge på at vaske harpiks af.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Selv prøver jeg ikke at forurene mere end nødvendigt. Jeg spiser dog kød, siger Kristina Jørgensen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
- Selv prøver jeg ikke at forurene mere end nødvendigt. Jeg spiser dog kød, siger Kristina Jørgensen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Kristina Jørgensen:

1: - Nu spiller jeg i Viborg, som har en ambition om, at vi skal være grønne. Vi prøver at fjerne al engangsplastik. Selv prøver jeg ikke at forurene mere end nødvendigt. Jeg spiser dog kød.

- Jeg sorterer affaldet, men det er ikke rigtigt kommet til Viborg endnu. Men jeg tænker meget over det, for mine børn skal også leve i en god verden. Temperaturen skal helst ikke stige for meget.

2: - Det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig. Men hvis de kan få det til at fungere, er jeg da åben. Jeg kan da godt spille håndbold uden harpiks, men det bliver ikke på samme niveau. Jeg tænker ikke, man skyder lige så hårdt uden harpiks.

Artiklen fortsætter under billedet...

Line Haugsted tænker meget over madspil. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
Line Haugsted tænker meget over madspil. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Line Haugsted:

1: - I Viborg skal vi være Danmarks grønneste klub. Vi går meget op i genbrug og undlader at bruge ret meget plastik. Selv tænker jeg meget over madspild, men jeg er ikke helt ekstrem. Men det er fedt at være en del af det i klubben. 

2: - Det bliver spændende. Hvis det er varmt, så siger jeg held og lykke. Jeg har svært ved at forestille mig det. Jeg bruger rigtig meget harpiks, så jeg tror, det bliver en lidt anden sport. Men hvis det kan forbedre sporten, er det da værd at prøve.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Hvor jeg kan gøre noget, så gør jeg det, siger Althea Reinhardt. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
- Hvor jeg kan gøre noget, så gør jeg det, siger Althea Reinhardt. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Althea Reinhardt:

1: - Man tænker lidt mere over miljøet, end man gjorde tidligere. Men så tager vi til Japan, og det er vel også miljøsvineri at flyve så lang tid. Men jeg ofrer ikke håndbolden for at tænke på miljøet.

- Men hvor jeg kan gøre noget, så gør jeg det.

- Der har lige været en prøveperiode med affaldssortering hos mine forældre på Bogø, og der har jeg fået noget inspiration.

- Når jeg går tur med min hund, kan jeg godt finde på at tage en pose med og samle affald op. Jeg vandrer meget med Mie Højlund. Jeg er et naturmenneske, og jeg sætter stor pris på, at vi bevarer den natur, vi har.

2: - Jeg har svært ved at se det for mig, men jeg tror, jeg har et mindre problem med det i forhold til markspillerne. Jeg er ikke så meget i krise over det, som de er.  

Se også: Klar melding: Klavs Bruun stopper, hvis VM kikser

Hannah Mouncey skulle nok have skabt noget ravage på stregen mod Danmark. Foto: Asien Handball Federation Håndbold - 22. nov. 2019 - kl. 11:20 Dansk VM-modstander dropper transkønnet spiller: - Tror det er klogt

Klavs Bruun Jørgensen har fået lidt ekstra at tænke over. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 22. nov. 2019 - kl. 10:18 Dårlig dansk VM-optakt: Spillere blev syge på flyet

58 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere