- Det er fuldstændig ligegyldigt

Stik imod forskrifterne har der været tilskuere til Egyptens kampe ved VM. Onsdag møder Danmark egypterne

Mads Mensah tager udsigten til at spille foran et begrænset publikum i stiv arm. Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix
Mads Mensah tager udsigten til at spille foran et begrænset publikum i stiv arm. Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix

Det skulle have været et håndbold-VM uden tilskuere, men reglen gælder tilsyneladende ikke for de egyptiske værter.

Omkring et halvt hundrede mennesker havde i hvert fald taget plads på tribunen, da egypterne mødte Slovenien i søndags. Og billedet har været det samme i flere af holdets tidligere kampe.

Det har vakt kritik, men den danske spilstyrer Mads Mensah bruger ikke megen energi på at forberede sig på mødet med det eksklusive heppekor, inden Danmark møder værterne i kvartfinalen.

- Det tænker jeg ikke så meget over. Hvis ret skal være ret, skulle den hal under normale omstændigheder jo være propfyldt.

- Så vi skal ikke sidde bagefter at sige, at vi tabte, fordi der sad 50 officials og heppede på Egypten. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvis du spørger mig, siger Mads Mensah.

De skuffede slovenere, der røg ud af VM med uafgjort mod egypterne, har efterfølgende også anklaget værterne for at være skyld i, at en række slovenske spillere havde maveproblemer op til kampen.

Også mange i den danske delegation har kæmpet med maveproblemer, men Mensah mener, at slovenerne hellere skulle rette skytset mod sig selv.

- Jeg er med på, at der er ting, der ikke er gået helt efter bogen hernede, men ligefrem at anklage dem for at have forgiftet nogen, det er lidt et sidespor.

- Når man smider tre bolde væk på halvandet minut, må man kigge lidt indad, lyder det fra Flensburg-spilleren.

Danmark møder Egypten i kvartfinalen onsdag.

Mikkel Hansen i duel om bolden torsdag aften i Kairo. Foto: Mohamed Abd El Ghany/AFP/Ritzau Scanpix Håndbold Ingen over million-Mikkel: Se VM-heltenes løn

Mikkel Hansen og Nilas Landin spillede store roller, da Danmark vandt VM-guld for to år siden i Herning. Nu er der mere hyldest på vej. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold Nyt VM-koks: Det var IKKE Mikkel

En tydeligt mærket Nikolaj Jacobsen er slet ikke tryg ved forholdene i Kairo. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Utryg Nikolaj Jacobsen: - Den mest absurde slutrunde

5 kommentarer
Vis kommentarer