Det fik den modsatte effekt: Lauge lagde låg på stemningen

Rasmus Lauge brugte de kroatiske fans' buhråb som motivation, og til sidst var han manden, der endegyldigt slukkede modstanderens håb om at hente point

Rasmus Lauge scorede fire gange mod kroaterne. En af træfferne var Danmarks sidste mål, som slukkede håbet endegyldigt for modstanderen. Foto: Lars Poulsen
Rasmus Lauge scorede fire gange mod kroaterne. En af træfferne var Danmarks sidste mål, som slukkede håbet endegyldigt for modstanderen. Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Mens klokken nærmer sig midnat lørdag aften, er der givetvis tæt trafik på motorvej E-71 i sydvestgående retning ud af Budapest.

Medmindre flertallet af de mange tusinde kroater, der overværede den danske sejr på 27-25 i MVM Dome, da har valgt at tage en overnatning i den ungarske hovedstad.

Det ville være velfortjent. For det entusiastiske Balkan-publikum arbejdede heroisk med både stemmebånd og trommer for at hjælpe deres landshold i retning mod et godt resultat.

Stemningen i den nybyggede håndboldkatedral var intet mindre end fantastisk, og det skyldtes ikke mindst de mange gæster fra Kroatien, der udgjorde flertallet af de godt 11.000 tilskuere.

- Jeg synes egentlig, at det var fedt nok, at vi som sådan var i undertal. Det giver jo et andet aspekt, og det (stemningen, red.) er noget, vi savner rundt omkring i Europa, selv om der har været tilskuere i Champions League i nogle kampe, siger Ramus Lauge.

Rasmus Lauge og Danmark måtte kæmpe hårdt på halvgulvet for at hive sejren i land. Både liggende, stående og springende. Foto: Lars Poulsen
Rasmus Lauge og Danmark måtte kæmpe hårdt på halvgulvet for at hive sejren i land. Både liggende, stående og springende. Foto: Lars Poulsen
 

Bedste følelse
Den danske playmaker forsøger altid at vende eventuel modstand på tribunerne til sin egen og holdkammeraternes fordel.

Lykkes det, som tilfældet var lørdag aften, hvor han scorede Danmarks sidste mål og reelt afgjorde affæren, er gevinsten fra allerøverste hylde.

- Det er da megafedt at komme ind og score det mål, der afgør det til plus tre med to minutter igen. At løbe rundt med armene i vejret, mens man bliver buhet af og dræber stemningen lidt. Der findes da ikke nogen bedre følelse, fortæller Lauge.

Han og landsholdet kan glæde sig over, at der venter flere kampe i Europas største håndboldarena i den kommende uge.

Mandag står Holland på menuen, mens Frankrig er modstanderen i den sidste kamp i mellemrunden.  

Danmark topper aktuelt stillingen i selskabet med seks point, mens Island og de franske OL-vindere følger efter som nummer to og tre med fire point. De to bedste hold går videre til semifinalen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+