Det hele kan ramle: Mailen er sendt

Den danske landstræner Nikolaj Jacobsen har bedt adskillige spillere uden for EM-boblen om at holde sig klar til at rejse til Ungarn

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Han kaldte det danske spil forkrampet efter sejren på 28-24 over Island.

Men det er ikke Nikolaj Jacobsens største bekymring lige nu.

Den værste frygt er blevet til virkelighed ved EM, hvor smittetilfældene tikker ind i hobetal på daglig basis.

60 personer er ramt siden begyndelsen af turneringen. Det tal tæller både spillere og stab, men faktum er, at ingen kan vide sig sikre længere – og måske er totalen vokset, mens disse linjer skrives.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der havde forestillet sig, at det ville udvikle sig sådan her. Der ville komme nogle tilfælde. Det var vi nok godt klar over. Men at det har udviklet sig sådan her, var der nok ingen, der havde forudset, siger Jacobsen efter sejren over Island.

Kevin Møller stod en stor kamp og fik også ros af landstræneren efter sejren. Foto: Lars Poulsen
Kevin Møller stod en stor kamp og fik også ros af landstræneren efter sejren. Foto: Lars Poulsen
 

Sindssygt forstyrrende
Landstræneren måtte i sin forberedelse til opgøret skifte oplæg flere gange.

Først var der tre smittede islændinge, siden yderligere to, og til sidst var seks spillere sendt til tælling af virussen.

- Det er sindssyg forstyrrende. Der tikker noget ind hele tiden. Det er vanvittigt svært at holde fokus på håndbolden. Vi prøver vores bedste, men det er en vanskelig opgave, siger Jacobsen.

Danmark har været forskånet for smitte siden ankomsten til slutrunden, men hvem ved, om eller hvornår heldet hører op. Skulle skaden ske, må der handles hurtigt, og der er allerede sat en form for redningsplan i værk.

Nikolaj Jacobsen oplyser, at han har forsøgt at tage affære på baggrund af den seneste og faretruende udvikling.

- Der er blevet sendt en mail rundt til alle mand i 35-mandstruppen om, at de skal begynde at lade sig pcr-teste. Alle er jo i spil nu. Det kræver en for, at man kan komme af sted. Så alle er klar til at tage af sted, hvis der skulle blive brug for nogle af dem.

Lasse Svan var scoringssikker i den enorme arena, som danske og islandske fans forsøgte at fylde så godt ud som muligt. Foto: Lars Poulsen
Lasse Svan var scoringssikker i den enorme arena, som danske og islandske fans forsøgte at fylde så godt ud som muligt. Foto: Lars Poulsen
 

Forkrampet spil
Jacobsen håber selvfølgelig, at det ikke bliver nødvendigt at skifte ud. Og sportsligt har den nuværende trup da også gjort rent bord på banen indtil videre.

Selv om det til tider var med hiv og sving mod de hårdt kæmpende islændinge, der især voldte den danske defensiv problemer

- Det bliver lidt for forkrampet i dag, hvor vi ikke rigtig får gjort tingene færdig. Jeg er sindssyg glad for sejren. Det var det vigtigste, siger han.

Næste opgave bliver lørdagens møde med Kroatien, der led et nederlag på 26-32 til Montenegro i deres første kamp i mellemrunden.

Forud for Danmarks møde med Island fældede Ekstra Bladets udsendte dom over det enorme smitteudbrud, der har ramt EM:

Corona-situationen til EM-slutrunden påvirker flere og flere hold. Jan Jensen konstaterer, at slutrunden skulle være udsat.

 

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+