- Det var svært at falde ned

Line Haugsted har ved VM udviklet sig til en spiller i verdensklasse

Det har været op og ned for de danske piger i Japan. Se de bedste skud her. Foto/redigering: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix/Signe Skov.

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har kaldt hende for en forsvarsspiller i verdensklasse, og han har sammenlignet hende med den tidligere franske stjerne Jackson Richardson.

Sandt er det da også, at Viborgspilleren Line Haugsted ved dette VM er blevet den helt centrale figur i det danske midterforsvar.

Senest mod Frankrig spillede hun med en generals overblik, og hun fik fuldstændig pillet pynten af de franske playmakere.

Det var stærkt medvirkende til, at Danmark  gik videre til mellemrunden, mens de franske kvinder nu skal spille den ligegyldige President’s cup om de sekundære placeringer ved slutrunden.

- Det var svært at falde ned efter kampen mod Frankrig. Der var så meget adrenalin i kroppen, men det var virkelig en lettelse at vinde den kamp. Alternativet havde været hårdt.

- Og nu gælder det Norge og deres farlige kontraløb. Hvordan dæmmer i op for det?

- Det gør vi ved at spille klogt angrebsspil. Vi må ikke lave fejl, så de kan løbe kontra. Det var vi gode til mod Frankrig. Og så skal vi stå stærkt i forsvaret, for der ved i, at vi har en styrke, og at Sandra inde bagved tager resten.

Artiklen fortsætter under billedet...

Haugsted og Sandra Toft har løftet det danske forsvarsspil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Haugsted og Sandra Toft har løftet det danske forsvarsspil. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
 

- Har Du affundet dig med, at du nu er forsvarsgeneralen, men at du ikke ikke spiller med i angrebet.

- Ja, det har jeg. Og jeg får maser af spilletid, og det er en fed rolle, jeg har fået. Jeg er bare glad for at kunne bidrage.

- Er det ligegyldigt, hvem du står ved siden af, eller har du en foretrukken konstellation?

- Mod Frankrig sagde jeg på et tidspunkt, at jeg skulle have AM (Anne Mette Hansen, Red.) over på backen, fordi det fungerede godt tidligere i kampen. Men ellers er vi gode til at blive skiftet ind og gøre de ting, vi har aftalt.

- Der er mange, der står derinde, men jeg synes, de alle gør det godt. Så jeg har ingen favoritter.     

- Nu er alle kampe en lille finale, og vi ved bare, at vi skal vinde de tre næste for at kunne nå en semifinale. Taber vi til Norge, så ser det svært ud. Men så er der stadig OL-kvalifikationen at spille om, og vi vil super gerne til OL, siger Line Haugsted.

En af forklaringerne på den danske succes ved VM skal findes i den gode stemning i truppen, som snart har været sammen i tre uger. Det mener i hvert fald holdets playmaker, Lotte Grigel.

- Vi har det rigtig godt sammen. Vi er en homogen gruppe, som det er dejligt at være en del af. Folk er positive. Vi har været helt ude at flyve følelsesmæssigt. Vi har været helt nede, og vi har været helt oppe i den her turnering, men der er en god følelse mellem pigerne.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lotte Grigel siger, at sammenholdet har medvirket til, at bringe Danmark videre ved VM. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Lotte Grigel siger, at sammenholdet har medvirket til, at bringe Danmark videre ved VM. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
 

- Vi passer på hinanden, og vi er der for hinanden. Det kan man også mærke, når vi er sammen uden for banen. Det betyder rigtig meget, specielt fordi vi måske endnu har næsten ti dage her. Vi må holde skruen lige i vandet og stadig tage vare på hinanden.

- Der er ingen, der er kede af, at de ikke spiller så meget, som andre gør?

- Det er slet ikke et emne på vores hold. Og stor ros til Klavs (Bruun, Red.) for den måde han har holdt hele holdet i gang ved det her mesterskab. Han har været super opmærksom på, at det forhåbentligt bliver et langt mesterskab. Han har holdt mange i gang, og der er mange, der har spillet. Folk bakker virkelig hinanden op.

- Mod Frankrig kunne vi se, at alle var nervøse, men vi var nervøse sammen. Da vi startede kampen, var det bare, at nu er det nu eller aldrig. Og det er meget nemmere, når man føler, at vi står sammen om det. Det er en kæmpe cadeau til pigerne, til holdet og til det arbejde, vi har lagt det sidste år, at vi nu står i mellemrunden, siger Lotte Grigel.

Øjet er blåt og kinden pænt hævet. Mie Højlund elsker at dele øretæver ud, og så må man også selv indkassere engang imellem. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 7. dec. 2019 - kl. 09:33 - Jeg har taget imod rigtig mange tæsk

Se også: Fortryder ikke markant udtalelse

Der var god grund til at juble for Super Sandra! Danmark er videre til mellemrunden! Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 6. dec. 2019 - kl. 18:18 - Så blev de hakket ned!

Er Trine Østergaard i en anden verden lige her? Vi tror det. Her jubler hun sammen med Line Haugsted og Mie Højlund med ryggen til. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 6. dec. 2019 - kl. 20:33 Tudeprinsesser: Begyndte at græde inden kampen var slut

0 kommentarer
Vis kommentarer