'Det ville være meget utroværdigt'

Den danske sportschef finder stadig foruroligende sprækker i den egyptiske VM-plan 

Der var en del tilskuere i hallen til åbningskampen ved VM onsdag aften. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Der var en del tilskuere i hallen til åbningskampen ved VM onsdag aften. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Der er stadig meget at rette op på for de egyptiske VM-arrangører. Spillere, ledere og alle andre deltagere er blevet lovet, at hele slutrunden kommer til at foregå i en hermetisk, lukket rød boble.

Men alt er langt fra kørt efter protokollen, og ikke uden grund er mange bekymrede for, at boblen brister, hvilket i værste fald kan betyde, at VM må afblæses.

Onsdag aften var der således op mod 1000 tilskuere i hallen til åbningskampen mellem Egypten og Chile. Det selv om aftalen er, at VM skal spilles uden tilskuere for at formindske risikoen for smitte.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om de mange mennesker var testet, og om de også er i den røde boble under turneringen?

Indtil videre har Ekstra Bladet ikke fået svar på de spørgsmål fra IHF.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ekstra Bladet har spurgt IHF om, hvem disse mennesker er. Stadig uden at få svar. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix.
Ekstra Bladet har spurgt IHF om, hvem disse mennesker er. Stadig uden at få svar. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix.
 

DHF’s sportschef Morten Henriksen var torsdag formiddag ude at inspicere hallen, hvor Danmark fredag møder Bahrain. Hallen, der også dannede ramme om åbningskampen.

- Vi har ikke fået klarhed over, hvorfor de mennesker var i hallen til åbningskampen. I dag var i hallen på et tidspunkt, hvor vi ikke kunne få be- eller afkræftet ret mange ting.

- Det betyder dog ikke, at vi bare har parkeret sagen. Lige nu kan jeg kun henvise til IHF. Men jeg håber så sandelig, at det ikke var tilskuere. Det ville være meget mærkeligt, når man har meddelt os, at der ikke er tilskuere. Det ville være meget utroværdigt. Jeg håber meget, at det var nogen andre folk.

- Jeg ved, der var inviteret en masse højtstående folk rundt omkring fra. Vores egen ambassadør i Egypten var inviteret, og han havde pænt takket nej. Det havde flere af hans kolleger også gjort.

- Hvad fik du så ud af at være i hallen?

- Jeg fik konstateret, at boblen omkring hallen er lidt utæt. Det, må vi desværre erkende, er korrekt. Det er også nogen af de ting, vi vil gå videre med.

Artiklen fortsætter under billedet...

Morten Henriksen er ikke tryg ved forholdene ved VM. Foto: Lars Poulsen.
Morten Henriksen er ikke tryg ved forholdene ved VM. Foto: Lars Poulsen.
 

- Hvad mener du med utæt?

- Jeg er ikke hundrede procent sikker på, at alle de folk, der arbejder ude i arenaen, er en del af den store boble. Det kunne jeg ikke få bekræftet. Det er vi nødt til at sikre os. Hvis ikke der er styr på tingene, kan vi alle sammen risikere, at vi ikke kan rejse hjem 1. februar.

- Vi er stadigvæk meget opmærksomme på, at den her boble ikke er så tæt, som vi ønsker, den skal være. Det arbejder vi på nu.

- Og vi er i en rigtig god dialog med IHF. Vi oplever ikke nogen form for uenighed. IHF’erne arbejder også meget hårdt, og de har som os fået stillet noget andet i udsigt, end det vi oplever i virkelighedens verden. Det må vi handle på.

- Foreløbig har vi fået testsystemet for spillerne til at køre, som protokollerne foreskriver. Vi har også fået bedre og sikrere forhold i spisesalen, siger Morten Henriksen.

VM skulle have været uden tilskuere. Sådan var det nu ikke ved åbningskampen i Kairo. Foto: Privat. Håndbold Skandale ved VM - tilskuere i hallen

Tjekkiet kommer ikke til at spille VM. Foto: Ronald Zak/Ritzau Scanpix Håndbold Corona tvinger Tjekkiet til at trække sig fra VM

Morten Henriksen har brugt dage på at kæmpe for, at sikkerheden bliver topprioriteret ved VM - det krævede onsdag en klage til IHF. Foto: Lars Poulsen Håndbold Dansk VM-chef utryg: - Det er jo vildt farligt

32 kommentarer
Vis kommentarer