Dobbelt guld: Kæmpe dansk triumf ved EM

Både herrerne og damerne vandt guld ved EM i strand-håndbold

Foto: Uros Hocevar/kolektiff/EHF/Ritzau Scanpix
Foto: Uros Hocevar/kolektiff/EHF/Ritzau Scanpix

Håndbold er normalt en sport til vintermånederne, men i strand-udgaven kunne der jubles søndag eftermiddag. Især hvis man er dansker.

Både herrerne og damerne vandt guld ved EM i Polen, og den dobbelte triumf var kærkommen, for hverken det ene eller andet landshold havde prøvet at stå øverst på skamlen ved en stor slutrunde før nu.

I damefinalen var stillingen lige med få sekunder tilbage, men til allersidst Melanie Fuglsbjerg for Danmark, og så fik følelserne frit løb.

Foto: Uros Hocevar/kolektiff/EHF/Ritzau Scanpix
Foto: Uros Hocevar/kolektiff/EHF/Ritzau Scanpix

Foto: Uros Hocevar/kolektiff/EHF/Ritzau Scanpix
Foto: Uros Hocevar/kolektiff/EHF/Ritzau Scanpix
 

Med sejren sikrede herrerne også en billet til World Beach Games senere på året. Her havde damerne allerede kvalificeret sig.

Herrerne slog Norge i finalen, mens damerne vandt over Ungarn.

Trods den store dominans som hold var der ikke meget personlig hæder til danskerne. Kun Simon Jensen fik en pris, da han blev kåret som turneringens bedste herre-keeper.

Strandhåndbold

I strandhåndbold spilles to halvlege af hver ti minutter, og der skal findes en vinder af hver halvleg. Ved uafgjort fortsætter holdene til først scorede mål for at finde en vinder.

Hvis holdene vinder en halvleg hver, fortsætter man til straffekast, hvor hvert hold har fem straffekast.

Scoringer kan give to point, for eksempel hvis en spiller scorer efter at have lavet en piruette eller ved afslutninger bag om ryggen eller mellem benene.

Se også: Sexy eks-FCK’er: Tjener mere på Instagram end i klubben

Se også: Styrter i havnen: Fodboldstjerne taber vanvittigt væddemål

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere