Don Olsen af Hamborg: De blev pisse-irriterede på hinanden

Jokeren kom ind og plaffede løs mod Frankrig, som Danmark ikke længere har den samme respekt for efter OL-guldet

Henrik Møllgaard, Anders Zachariassen, Morten Olsen og Simon Hald i jubel, da sejren over Frankrig er en kendsgerning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Henrik Møllgaard, Anders Zachariassen, Morten Olsen og Simon Hald i jubel, da sejren over Frankrig er en kendsgerning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

HAMBORG (Ekstra Bladet): Han har været godt gemt væk.

Morten Olsen har længe siddet og ventet på sin chance, og efter en flot indsats mod Sverige ramte han de olympiske højder i semifinalen.

Don Olsen kom til Hamborg – og sejrede ad helvede til!

Et hvin af en underhånd til 20-14 og fem fuldtræffere i alt i ydmygelsen af verdensmestrene. Morten Olsen vil godt indrømme, at det var:

- Fedt!

Var du ikke lige ved at sige fand’me?

- Jo, for helvede! Det var fand’me også nemt, for de andre havde gjort det så godt til at starte med, så det var jo bare ind og fortsætte. Vi spiller jo i 60 minutter meget pæn håndbold.

Jeg tror ikke, et dansk landshold nogensinde har spillet på overbevisende mod Frankrig.

- Det tror jeg heller ikke, og jeg tror heller aldrig, noget hold har spillet så overbevisende en semifinale, som vi gjorde i dag. Det er sgu lidt utroligt, for vi har faktisk en smule problemer de første ti minutter med at komme til gode afslutninger. Men efter det, har de faktisk ikke ret meget styr på, hvad vi laver.

Havde overhånden ret hurtigt
Kan du se, de knækker tidligt?

- Jeg synes ikke, de kom for 100 procent, og jeg fornemmer, at de mål, Niklas scorer i tomt mål og dem, vi laver fra midten, gør dem pisse-irriterede på hinanden. Jeg synes, vi havde overhånden ret hurtigt.

Du var med i OL-finalen – man spillet i dag er vel nærmest en klasse over?

- Jo, 100 procent. Dengang spillede vi syv mod seks for at overraske dem, og det lykkedes. Den finale var også førte gang, vi vandt over dem i en betydende kamp, og siden har vi jo vundet nogle træningskampe over dem og har ikke længere den respekt for dem, som mange har. Det kunne man mærke på os i dag. Vi har de sidste par år oparbejdet en lille overhånd.

Det er ikke kun på banen, at Mikkel Hansen er topscorer. Også i forhold til løn scorer Hansen mere end landsholdskammeraterne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger

Smitter I hinanden inde på banen?

- Hver gang en eller anden laver et lækkert mål, eller vi bare kan mærke, at tingene fungerer, så føler man ikke noget pres længere. Man ved, at målene skal nok komme, så længe vi gør det, vi er gode til.

I slog dem egentlig også med simple midler?

- Ja, vi spillede stort set det samme i 45 minutter. Vi havde nogle få variationer, men hver gang, de fandt en løsning, fandt vi på noget andet.

Jeres selvværd bærer vel også langt på søndag?

- Jo, selvfølgelig. Hvis man var lidt træt inden, så er det overstået nu. Nu er der én kamp tilbage foran 15.000 tilskuere. Det giver energi!

Spillede vanvittig godt
Så Morten Olsen siger: Vi vinder guld?

- Det håber vi da på.

Rasmus Lauge var også pænt begejstret umiddelbart efter kampen:

- Vi spillede vanvittigt godt, og det er vi alle sammen klar over – men vi ved også, at der altid er plads til at blive bedre. Nu kommer vi tilbage til fæstningen i Herning og giver den max gas. Jeg er sikker på, vi bliver båret frem.

Så vinder I jo guld!

- Jeg er nødt til at sige, at det også er vores mål nu, haha.

Måtte du knibe dig selv i armen undervejs?

- Nej, egentlig ikke. Vi følger med flowet og nyder, at det går godt. Der var eddermame ikke meget hokuspokus i det i dag, for vi spiller stort set det samme system i angrebet i 95 pct. af vore angreb. Der var jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når det fungerede i ni af ti tilfælde.

Er du overrasket?

- Selvfølgelig. Jeg er da overrasket over, at det blev så nemt.

Se også: Scorer topkarakter efter drømmekamp: Det havde vi ikke regnet med

Se også: Mikkel Hansen erkender: Det var imponerende

Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 19:14 Niklas Landin dårligst af alle danskere

Mikkel Hansen var altoverskyggende i storsejren over Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold - 25. jan. 2019 - kl. 18:55 Frankrig ydmyget! Danmark smadrer sig i VM-finalen

Se også: Lægger sig fladt ned: Danmark er i særklasse VM's bedste

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere