DR-ekspert rystet efter coronafly: Smid dem ud!

Lars Krogh Jeppesen og to kolleger var med samme fly som Kap Verde - de bør ikke have lov at spille, siger han

Lars Krogh Jeppesen havde ikke lyst til at sidde tæt på spillerne fra Kap Verde. Privatfoto
Lars Krogh Jeppesen havde ikke lyst til at sidde tæt på spillerne fra Kap Verde. Privatfoto

Lars Krogh Jeppesen reagerede prompte, da han opdagede, at han og to journalister fra DR var blevet placeret blot to rækker bag det coronaplagede landshold fra Kap Verde i flyet fra Paris til Kairo.

- Der skulle vi bare ikke sidde! Vi vidste, at de havde haft store problemer, og at syv spillere fra truppen var strandet i Portugal på grund af corona, fortæller Lars Krogh Jeppesen, der skal i aktion som ekspert for Danmarks Radio under VM.

Det skulle vise sig at være en endog særdeles klog beslutning, for efter ankomst til Egypten, blev yderligere fire af spillerne fra det lille ørige knaldet i coronakontrollen.

- Så vi priser os lykkelige for, at vi insisterede på at komme længere ned bag i flyet, fortæller Lars Krogh Jeppesen, der rejste sammen med Henrik Liniger og Frederik Lindved.

Men faktisk kan flere ånde lettet op, for torsdag var der en times pressetræf med det danske landshold på hotellet, og Lars Krogh Jeppesen kunne efterfølgende med større sindsro læse om de fire positive tests.

- Men tænk, hvis vi var blevet placeret på rækken foran Kap Verde, siger han og ryster på hovedet.

Han er langt fra tilfreds med sikkerheden i og omkring VM, for det var ikke slut med kaos, da han og kollegerne landede i Kairo.

- Det viste sig for det første, at Air France-flyet var helt tomt nede bagi, så vi satte os der. Stewardessen mente, det skulle tjekkes, om vægtfordelingen så var okay, og man ryster jo lidt på hovedet. Det var den, og vi fik lov at sidde i en enorm maskine med to midtergange og ti sæder i bredden.

Da flyet er landet, er der vildt kaos, og ingen ved, hvor trioen fra DR skal hen.

- Vi venter i 50 minutter, og de vil så have, at vi skal køre i shuttlebus sammen med syv brasilianske spillere fra et landshold, der også har haft store problemer. Vi ville ikke ind i en helt fyldt bus, så vi fik allernådigst vores egen, fortæller Lars Krogh Jeppesen.

- Jeg ville da have haft det mærkeligt, hvis jeg havde siddet tæt på de spillere. Jeg er da sindssygt glad for, at vi sad langt, langt fra dem og ikke på rækken foran. Det ville have været en forfærdelig situation at stå i, at man skulle overveje, om  man måske har givet det videre.

Lars Krogh er  bestemt ikke tilfreds med forholdene i Kairo.

- Jeg tror ikke, at  Kap Verde kan holde det nede på fire smittede, det nægter jeg simpelt hen at tro på i forhold til tidligere historik.

- Der skal strammes op, og det skal være lige nu og her og ikke om tre dage. Hvis det ikke sker med det samme, så frygter jeg for, hvordan denne turnering bliver afviklet. Jeg frygter faktisk om den overhovedet bliver afviklet, siger Lars Krogh Jeppesen.

Kap Verde møder i aften Ungarn, og danskeren kan godt forstå, hvis de ungarske spillere er bekymrede.

 - Jeg synes ikke, det er forsvarligt, Kap Verde skal ikke spille turneringen færdig, det er aldeles uforsvarligt, at man skal ind og svede og ånde på hinanden. Det kan ende helt galt, formaner han.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Håndbold Dansk landsholdsspiller testet positiv før VM-kamp

Det danske landshold skal efter planen spille første kamp fredag aften. Foto: Jan Kjeldtoft Håndbold - Send folk hjem nu!

Det går tit godt, når Mathias Gidsel med dødsforagt kaster sig ind i nærkampe, andre ville holde sig langt fra. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Håndbold Tog 40 kilo på og scorede VM-billet

97 kommentarer
Vis kommentarer