Drama i stormøde: Dansk toptræner fik knytnæveslag af rivalen

Det var et drama af de helt store, da håndboldstorkampen mellem KIF Kolding København og Bjerringbro/Silkeborg sluttede med et knytnæve slag til træner Peter Bredsdorff-Larsen. Dagen derpå er han forarget  

Peter Bredsdorff-Larsen blev angiveligt slået bagfra af trænerekollegaen Carlos Ortega efter opgøret mellem Bjerringbro/Silkeborg og KIF Kolding København. Foto: Jonas Olufson.
Peter Bredsdorff-Larsen blev angiveligt slået bagfra af trænerekollegaen Carlos Ortega efter opgøret mellem Bjerringbro/Silkeborg og KIF Kolding København. Foto: Jonas Olufson.

De fleste havde nok troet, at storkampen mellem KIF Kolding København og Bjerringbro/Silkeborg i herrernes håndboldliga var slut, da dommeren fløjtede af efter 60 minutter og en 28-24 sejr til KIF. Men nej. Ikke helt…

For Bjerringbro/Silkeborgs toptræner Peter Bredsdorff-Larsen fik angiveligt et slag bagfra af KIF Kolding Københavns træner Carlos Ortega, da danskeren ville sige tak for kampen til dommerne. Det er i hvert fald Bredsdorff-Larsens ord.

Han afslører, at der allerede var drama på drengen i slutminutterne, inden episoden med slaget udspillede sig.

- Gemytterne var lidt i kog til sidst, fordi de tog en timeout med 10 sekunder igen, hvor de var foran med fire. Det havde vi lidt svært ved at forstå og brokkede os lidt. Da kampen så er forbi, går jeg ind på midten af banen for at sige tak for kampen til dommerne. Så bliver jeg antastet af Ortega, som slår mig bagfra, siger en rystet Bredsdorff-Larsen til Ekstra Bladet.

Fik rødt kort
Ortega fik da også rødt for sin voldsomme handling, som blev overværet af dommerbordet.

Over for Ekstra Bladet hævder Bredsforff-Larsen, at han ikke havde forsøgt at fremprovokere en reaktion fra tin trænerkollega.  

- Han siger ikke noget til mig. Han slog mig bare pludselig på skulderen. Jeg ved ikke, om vores brok over timeouten triggede det. Men jeg kan jo ikke finde på en undskyldning for at slå. Jeg har ondt af ham, hvis det er den måden, man reagerer på efter en sejr. Så står det skidt til, siger Bredsdorff.

- Jeg har været med i op mod 1000 håndboldkampe, og jeg har aldrig oplevet noget lignende.  Jeg har aldrig haft anledning til andet end at sige ordentligt tak for kampen.

Bredsdorff regner ikke med nogen undskyldning fra Ortega, som han ikke har talt med efter episoden.

Helt oppe at køre
Ortega har ikke helt samme syn på det dramatiske efterspil, som Bredsdorff-Larsen har. Han forsøgte angiveligt blot at sige tak for kampen til Bredsdorff-Larsen og hans spillere.

- Modstanderne var helt oppe at køre efter kampen, og jeg forstod ikke en pind af, hvad de sagde. Men da jeg forsøgte at give hånd til BSV-træneren, gik han væk. Derfor rakte jeg ud efter hans skulder og gjorde det klart for ham, man altid siger tak for kampen.

Den spanske træner følte sig samtidig bortdømt og uretfærdigt behandlet af kampens dommer, fordi han udnyttede muligheden for at kalde en timeout i kampens sidste minut:

- Jeg kan bruge mine timeouts, når jeg vil. Og jeg gjorde det selvfølgelig på grund af målscoreren, fordi vi tabte med flere mål i Silkeborg. Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske i slutningen af sæsonen, sagde Ortega til Ekstra Bladet efter opgøret.

Selvom Bjerringbro/Silkeborg tabte kampen ligger de stadig nummer to i 888ligaen, to point efter Aalborg.

Carlos Antonio Ortega blev vred, da BSV-træneren ikke ville give ham hånden efter kampen. Foto: All Over Press Håndbold Vred KIF-træner efter rødt kort: Han nægtede at give hånden

Bo Spillerberg og KIF Koldong København levede op til forventningerne i 28-24-sejren over Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Polfoto/Claus Bonnerup Håndbold Kæmpe forløsning i Brøndby: KIF banker ligaens nummer to

Hertil og ikke længere. Cristina Neagu blev krøllet fuldstændig sammen, og det var de unge urutinerede, der førte an på tæskeholdet. Foto: Lars Poulsen Håndbold Det her billede viser alt: Øretæver er mit speciale!

Estavana Polman skal sammen med resten af det hollandske landshold op imod Danmark i Semifinalen. Foto: AP/Matthias Schrader Håndbold Danmark møder van der Vaarts kæreste: Så modbydelig er hun

5 kommentarer
Vis kommentarer