Dramatisk afslutning i Ribe

Skanderborg reddede uafgjort i slutsekunderne

Kasper Nielsen og Ribe fik et enkelt point. (Foto: Anders Brohus)
Kasper Nielsen og Ribe fik et enkelt point. (Foto: Anders Brohus)

Ribe Esbjerg-Skanderborg 21-21:

Med to mål i de sidste 28 sekunder fik Skanderborg reddet det ene point med hjem fra Ribe.

Det sidste blev sat ind af Andreas Væver, der var hurtig ved havelågen, da U 21 landsholdsspiller Jacob Holm tabte bolden, så den hurtige venstrefløj kunne udligne til 21-21.

Se også: FCM skudt i sænk i Aarhus

Inden det pointgivende mål havde Tim Sørensen scoret på et straffekast til 20-21. Straffekastet tilfaldt Andreas Væver og kostede hjemmeholdets Morten Vium en 2 minutters udvisning, så kampen fik en yderst dramatisk afslutning.

Det lignede længe en Ribe Esbjerg-sejr, som takket været en velspillende Rasmus Lind, tidligere Tvis Holstebro, havde godt fat i gæsterne lige bortset fra den store norske streg, Basard Hakaj, der scorede seks gange.

Se også: Ligatopscorer forstærker danske håndboldkvinder

I den anden ende var det Ribe Esbjergs nyerhvervelse, superveteran Kasper Nielsen, som scorede flere mål end i hele sidste sæson i Bundesligaen hos først Füchse Berlin og senere Lemgo.

Den 40 årige eks-landsholdsspiller, der ellers er hyret til at forstærke forsvaret, nåede op på fem fuldtræffere fra stregen og på gennembrud.

Se også: Skjern-keeper: Vi viste et sindssygt højt niveau

1 kommentar
Vis kommentarer