Dropper historisk bjerg efter jordskred

20. etape i årets Tour de France, kongeetapen med mål på Alpe d'Huez, er blevet ændret grundet jordskred

Michael Rasmussen fører an på Galibier i 2007 iført den gule førertrøje. Danskeren måtte på denne etape til Briancon nøjes med sjettepladsen. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen fører an på Galibier i 2007 iført den gule førertrøje. Danskeren måtte på denne etape til Briancon nøjes med sjettepladsen. (Foto: Claus Bonnerup)

Col du Galibier har tidligere printet sig ind i dansk cykel-bevidsthed ved at være steder med stor betydning for både Bjarne Riis og Michael Rasmussen.

Det var bjerget, der i 1996 blev sløjftet som følge af alvorlige snefald, hvorfor etapen til Sestriere blev forkortet, og Riis for første gang viste tænder på vej mod Paris og triumfen.

Og det var på Galibier, Michael Rasmussen i 2006 kom først over på vej mod den samlede triumf i bjergkonkurrencen.

Men årets Tour-fans - og deltagere må spejde langt efter det legendariske bjerg, der ellers var med i første omgang, da ruten blev annonceret.

For et jordskred har gjort det umuligt at lade rytterne komme over, som det ellers var planen på 20. etape.

Det er den etape, hvor feltet slutter på Alpe d'Huéz.

I stedet har arrangørerne proppet en anden kending af løbet, Col de la Croix de Fer ind på etapen, så det ikke bliver alt for let.

Det er en stigning på hele 29 kilometer med en gennemsnitlig stigning på 5,2 procent, så der bliver ikke pillet ved, at etapen bliver et fantastisk bjergslag.

Etapelængden på 110,5 kilometer er uændret, og startbyen er ligeledes den samme.

Årets Tour de France begynder i år i hollandske Utrecht 4. juli.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere