Dybt berørt Henrik Toft: - Jeg kan ikke tale om René

Forsvarskrumtappens skade har sat sig dybe spor i den danske VM-lejr

Ekstra Bladets Jan Jensen vurderer her betydningen af Réne Toft Hansens skade.

Det var et stort slag, der ramte Danmark, da Rene Toft blev skadet mod Norge og dermed er ude af VM.

Alle i den danske lejr er berørt, ikke mindst lillebror Henrik Toft Hansen, som ved skæbnens tilfælde kan blive manden, der afløser Rene Toft i truppen, når det i morgen går løs mod Ungarn i mellemrunden.

Henrik Toft har været skadet i 14 dage, men melder sig nu klar.

- Jeg trænede i går, og det gik fint, og jeg skal træne senere i dag, hvor den skal have fuld gas.

- Hvordan har du det følelsesmæssigt med, at nu er din bror ude, og at du måske skal afløse ham?

- Jeg kan ikke snakke om Rene lige nu, svarer en tydeligt bevæget Henrik Toft.

Henrik Toft Hansen melder sig klar VM-truppen. Foto: Jens Dresling.
Henrik Toft Hansen melder sig klar VM-truppen. Foto: Jens Dresling.

- Men du er klar, hvis Nikolaj Jacobsen siger, at du skal spille i morgen?

- Jeg føler jeg er tæt på at være klar. Nu tager vi træningen i dag, og så må vi tage beslutningen ud fra det.

Landstræner Nikolaj Jacobsen begræder også tabet af Rene Toft.

- Rene bliver tit udpeget som den vigtigste mand på landsholdet, så for os er det selvfølgelig et stort tab at skulle undvære ham, som ligesom er krumtappen, og som også dirigerer de andre.

- Nu venter der et større ansvar til Henrik Møllgaard, og det synes jeg, han tog rigtig godt mod Norge.

- Hvordan har Rene Tofts skade ramt truppen og måske særligt hans bror?

- De to har et specielt forhold. Når den ene bliver ramt, så gør det ondt på den anden. Sådan er det vel at være brødre. Vi ærgrer os alle sammen over, at Rene ikke kan deltage mere.

- Er der andre spillere på spil til truppen end Henrik Toft?

- Nej. Vi har allerede brugt en udskiftning, og jeg er nødt til at gemme en til en målmand, siger Nikolaj Jacobsen.

Hvis han efter dagens træning ikke mener, at Henrik Toft er helt klar til at træde ind i truppen, vil han kun spille med 15 mand mod Ungarn. Først i morgen formiddag skal han melde truppen ind.

Også blandt spillerne er der tristhed at spore efter Rene Tofts skade.

Således siger landsholdets anfører, Niklas Landin.

- Det eneste negative ved kampen mod Norge var, at Rene Toft måtte gå ud. Han er måske vores vigtigste mand på hele holdet, så det er vi rigtig kede af. Samtidigt er vi dog glade for, at Simon Hald leverede en fantastisk landskamp mod Norge over 50 minutter.

Der var også et andet, og heldigvis mindre uheld i kampen mod Norge.

Øris måtte udgå i gårdsdagens kamp, men mener ikke selv skaden er så slem. Foto: Jens Dresling.
Øris måtte udgå i gårdsdagens kamp, men mener ikke selv skaden er så slem. Foto: Jens Dresling.

Nikolaj Øris blev skadet allerede i første halvleg i forbindelse med en udskiftning.

- Så forfærdeligt tror jeg heller ikke, det er, men jeg mærker lidt i mit venstre baglår, da jeg skal løbe ud til bænken. Jeg er inde i yderligere et par angreb, men informerer så om det, og vi blev enige om ikke at tage nogle chancer, siger skytten.

- Hvad er din fornemmelse?

- Det er svært at sige. Jeg har ikke prøvet at have det i baglåret før, men det er som om, det trækker sig lidt sammen. Det er det samme ben, jeg havde problemer med i december, men det sidder ikke samme sted.

- Jeg ved, det ikke er helt alvorligt, men om jeg kan spille i morgen… Det må vi se. Jeg skal scannes, men det er mest for at se, om der er sket skade på en muskel. Det tror vi ikke, og så vil dagens træning vise, hvad jeg kan og ikke kan, siger Nikolaj Øris.

Se også: Midt i triumfen: Dansk profil kan være færdig ved VM

Se også: Mikkels magiske aften

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere