Annonce:
Annonce:

Dybt godnat: 200 danskere på vej

Danske håndboldfans har svært ved at navigere i IHF's turneringsstruktur, og det går ud over opbakningen til VM-semifinalen fredag aften

Erik og Helle Bøjstrup på tribunen til kvartfinalen i Stockholm. De fortæller til Ekstra Bladet, at de altså havde en fest, selvom det ikke helt ser sådan ud på billedet her. De vælger dog at blive hjemme i det midtjyske til semifinalen fredag. Foto: Lars Poulsen
Erik og Helle Bøjstrup på tribunen til kvartfinalen i Stockholm. De fortæller til Ekstra Bladet, at de altså havde en fest, selvom det ikke helt ser sådan ud på billedet her. De vælger dog at blive hjemme i det midtjyske til semifinalen fredag. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Håndbold

Der kommer omtrent 6000 mennesker til Danmarks VM-semifinale i aften mod Spanien.

Det er vel godkendt i en arena, hvor der kan være 11.000.

Arrangørerne af slutrunden fortæller nu - via Dansk Håndbold Forbund - at andelen af billetter, der er solgt til danske fans er beskedne 200.

Det er 3,3 procent af de tilskuere, der kommer til kampen...

Hvorvidt der så er tale om herboende danskere, eller om vi har med danske fans, der tager turen hjemmefra på dagen, ved vi ikke.

Men vi kan omvendt sagtens regne ud, hvorfor tallet er så lavt:

Det internationale håndboldforbund, IHF's mildest talt forvirrende turneringsstruktur.

Spillere og medier lever med at tage flyturen fra Stockholm efter kvartfinalen. Også selvom det skete 48 timer efter, de tog turen fra Malmø til den svenske hovedstad.

Tilpasser sig
Og selvom de ved, at uanset hvordan det så går mod spanierne, så skal de retur til Stockholm. Enten til en bronzekamp eller en finale.

Som Magnus Saugstrup sagde til Ekstra Bladet før kvartfinalen:

- Det er sådan, arrangørerne har valgt at organisere det. Så det tilpasser vi os.

Hvis nordjyden har en skarpere holdning til emnet end det, så skjulte han det godt.

Men omstændighederne har gjort det vanskeligt for fans at følge holdet. Især efter de helt utrolige kampe i Malmö Arena i de første runder af turneringen. Til kvartfinalen var der en fin lille gruppe danskere i Tele2 Arena, om end de så var spredt rundt i den enorme hal.

Og det bliver så endnu mindre til semifinalen fredag.

For stemningen skyld kan man da håbe, at andelen af spaniere vil være markant højere. Ellers bliver det igen en tam affære.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: