Effektiv anden halvleg sikrer Skjern sejren i Silkeborg

Skjern spillede flot i kontrafasen lige efter pausen, og det gjorde afgørende ondt på Bjerringbro-Silkeborg

Attituden var god hos Skjern, der løb med de to point mod Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Attituden var god hos Skjern, der løb med de to point mod Bjerringbro-Silkeborg. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Skjern Håndbold fik en formidabel begyndelse på anden halvleg, og det blev afgørende, da klubben onsdag slog Bjerringbro-Silkeborg med 32-27 på udebane i herrernes håndboldliga.

Første halvleg var nemlig helt lige, men efter de første fire minutter af anden halvleg stod Skjern med en føring, som BSH ikke kunne finde et modsvar på.

Dermed har Skjern nu samlet 21 point sammen i sæsonen. Det er nok til en fjerdeplads. BSH har 19 point på sjettepladsen.

BSH-cheftræner Patrick Westerholm forsøgte uden held at finde den rette taktik mod Skjern. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
BSH-cheftræner Patrick Westerholm forsøgte uden held at finde den rette taktik mod Skjern. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Egentlig var der fuldt program i herrernes liga onsdag aften, men på grund af coronasmitte i flere klubber, var det kun opgøret mellem BSH og Skjern, der blev gennemført.

Første halvleg var meget tæt. Begge hold var i front, men på intet tidspunkt var føringerne på mere end to mål.

Hos begge mandskaber var bredden afgørende. Mange spillere bød sig til i angrebet, mens de to fysisk stærke mandskaber også tog godt fra i defensiven.

I anden halvleg var det Skjern, der tog teten fra første sekund.

Efter små fire minutter havde vestjyderne øget sin pauseføring fra 14-13 til 18-13. Kontramaskinen var brandvarm, og René Rasmussen scorede inden for få sekunder to mål efter hurtige ryk frem ad banen.

På grund af coronarestriktioner var tilskuerpladserne i Silkeborg tomme til opgøret mellem BSH og Skjern. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
På grund af coronarestriktioner var tilskuerpladserne i Silkeborg tomme til opgøret mellem BSH og Skjern. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
 

BSH tog timeout, men først efter næsten syv minutter fik midtjyderne hul på målbylden efter pausen, da Nikolaj Øris scorede til 14-19.

Derefter stabiliserede BSH tingene og halede igen ind på Skjern. Godt halvvejs i halvlegen reducerede Øris med en god afslutning til 22-24.

Men Skjern var bare stærkest. Særligt 19-årige Tobias Mygind viste lovende takter og sammensatte flere gode angreb, som BSH ikke kunne dæmme op for, og derfor kom midtjyderne aldrig tilbage.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.