Efter fiasko: De kan få OL-kniven

Næste stop Tokyo: Ekstra Bladet sætter Nikolaj Jacobsens OL-hold

Studie: Danmark er ude af EM i håndbold: Jan Jensen sætter ord på, hvordan det kunne gå så galt. Producer: Lasse Brøndal

MALMØ (Ekstra Bladet): Efter nedturen ved EM kan Nikolaj Jacobsen nu koncentrere sig om sommerens OL i Tokyo, hvor Danmark som forsvarende verdensmestre er selvskreven deltager.

Men i modsætning til EM, hvor han kunne stille med 16 mand plus to reserver, bliver der ved OL kun plads til 14 spillere plus en reserve.

Da Danmark vandt OL-guld for fire år siden i Rio, valgte daværende landstræner Gudmundur Gudmundsson kun at stille med en fløj i hver side.

Ekstra Bladet har gennemgået Nikolaj Jacobsens bruttotrup, og her er vores bud på de sikre, de måske egnede og de tvivlsomme.

Brødrene Landin er blandt de sikre på holdkortet til OL. Foto: Jens Dresling.
Brødrene Landin er blandt de sikre på holdkortet til OL. Foto: Jens Dresling.

De sikre

Niklas Landin:

Landsholdets anfører stod et godkendt EM, og han er første mand på holdkortet til OL. Han er ubestridt Danmarks bedste målmand

Jannick Green:

Står på et højt niveau i Bundesligaen og danner et perfekt makkerpar med Landin. Green passer godt ind i hierarkiet på holdet.

Lasse Svan:

Missede EM på grund af hele to skader. Har høj status i truppen og er det sikre valg på højre fløj, når han melder sig klar.

Magnus Landin:

Han bliver Danmarks næste verdensstjerne. Er god fra fløjen og kan dække alle pladser i forsvaret. Han er unik

Mikkel Hansen:

Han er i denne sammenhæng OL-veteranen. Fik ved EM kun i glimt vist, hvorfor han stadig betragtes som verdens bedste spiller.

Rasmus Lauge:

Playmakeren havde ikke noget stort EM, men han er og bliver førstevalget på pladsen. Missede OL i Rio på grund af en skade.

Henrik Møllgaard:

Forsvarsgeneralen har både på og uden for banen en enorm betydning for holdet. Bliver kun bedre med alderen.

Mads Mensah:

Man har ofte en tendens til at overse, hvor meget han egentlig når at udrette. Han kan dække flere pladser og kan også sætte spillet op.

Henrik Toft Hansen:

Blev ikke klar til EM på grund af en hovedskade. PSG-spilleren vil danne et naturligt makkerpar med Møllgaard i midterforsvaret.


Morten Olsen var bænkevarmer ved EM, men han bejler stadig til en OL-plads. Foto: Lars Poulsen.
Morten Olsen var bænkevarmer ved EM, men han bejler stadig til en OL-plads. Foto: Lars Poulsen.

Bejlerne

Niclas Kirkeløkke

Selv om han var eneste venstrehåndede højre back, blev han brugt meget lidt ved EM. Landstræneren tvivler åbenbart på ham.

Magnus Bramming:

Fik sin slutrundedebut ved EM og gjorde det fortrinligt. Men der kommer næppe to venstrefløje med til OL.

Anders Zachariassen:

Der bliver hård kamp om stregspillerpladserne. Blev ved EM overhalet af Magnus Saugstrup.

Magnus Saugstrup:

Kometen fra Aalborg har store kompetencer i både forsvar og angreb. Kan udvikle sig yderligere frem mod OL.

Hans Lindberg:

Han var reserve ved OL i Rio og kan få samme rolle denne gang, hvis landstræneren vælger kun at spille med en højre fløj

Morten Olsen:

Han spillede kun fem minutter ved EM og ligner en mand, som Nikolaj Jacobsen er ved at sortere fra sin bruttotrup.

Johan Hansen:

Det klare tredjevalg på fløjen. Leverer når han får muligheden, men kommer kun med, hvis de andre bliver skadet.

Michael Damgaard:

Han leverer meget svingende præstationer og han er begrænset af, at han ikke kan bruges i forsvaret.

Lasse Andersson:

Vi venter stadig på hans gennembrud på landsholdet. Er tovejsspiller med stort potentiale, men mangler kontinuitet.

Jacob Holm:

Det var forventningen, at han skulle sprudle ved EM. Men han fik aldrig muligheden for at vise sig frem.


Når Casper. U Mortensen at blive klar? Foto: Jens Dresling.
Når Casper. U Mortensen at blive klar? Foto: Jens Dresling.

De tvivlsomme

Casper U. Mortensen:

Barcelona-fløjen har været skadet i et år. Hans comeback trækker ud. Bliver han klar, får han næppe mere end en reserveplads.

Simon Hald:

Den store stærke stregspiller var i en rivende udvikling, da en knæskade satte ham ud af spillet. Bliver næppe OL-klar.

René Toft Hansen:

Viste ikke storform ved EM. Er blevet overhalet af yngre kræfter og der ikke et det naturlige valg til en begrænset OL-trup.

Emil Nielsen:

Målmandstalentet fra franske Nantes bliver indkaldt, hvis Landin eller Green bliver skadet.

Nikolaj Øris:

Blev i sidste øjeblik siet fra til den endelig EM-trup. Hans udfordring er, at han ikke kan benyttes i forsvaret.

Paralyserede danskere på bænken. Foto: Lars Poulsen Håndbold Uforstående danskere: Det er alarmerende

En nedbøjet Mikkel Hanseen forlader Malmö Arena - og EM. Før det for alvor gik i gang. Foto: Lars Poulsen Håndbold Nikolaj afviser disharmoni: Jeg ved ikke, om vi fik nok ud af Mikkel

Foto: Lars Poulsen Håndbold Mikkel i angreb på TV2: I vil skabe splid

44 kommentarer
Vis kommentarer