Efter Noras nøgenskandale: Nu advares fodboldlandshold

Det norske fodboldforbund vil gøre alt for at undgå, at Nora Mørks nøgenskandale breder sig

Det norskefodboldforbund har sendt en mail rundt til 15 landshold omkring Nora Mørk-sagen. Foto: All Over Press
Det norskefodboldforbund har sendt en mail rundt til 15 landshold omkring Nora Mørk-sagen. Foto: All Over Press

Sagen om Nora Mørks stjålne og delte nøgenbilleder har rystet den norske håndboldverden, og nu forsøger det norske fodboldforbund (NFF) så at forhindre, at sagen spreder sig til deres idrætsgren.

I hvert fald har NFF sendt en forebyggende mail ud til samtlige spillere på hele 15 norske fodboldlandshold.

- Vi har registreret, at de private billeder også distribueres i sportsmiljøer. Vi mener, det er rigtigt at understrege vigtigheden i, at man ikke gemmer eller spreder private billeder. Det er strafbart og et overgreb mod dem, det rammer, siger NFF-direktør Svein Graff til VG og fortsætter:

- Vi har ingen grund til at tro, at disse billeder cirkulerer blandt vores spillere, men vi er forpligtiget til at minimere risikoen for, at det sker. Derfor er vores budskab, at man skal slette billederne straks og rapportere til os, hvis man modtager private billeder, siger forbundsdirektøren.

Nora Mørk overvejer stadig, om hun vil spille på det norske landshold. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Nora Mørk overvejer stadig, om hun vil spille på det norske landshold. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
 

Nora Mørk har i den forgangne uge været ude med en voldsom kritik af det norske håndboldforbund for dennes håndtering af sagen, da det blev klart, at spillere på det norske herrelandshold også havde delt billederne.

Først da sagen blev offentlig kendt, modtog Nora Mørk en offentlig undskyldning fra forbundet. Som en konsekvens deraf overvejer Nora Mørk, om hun fortsat vil stå til rådighed for det norske kvindelandshold.

Tidligere på ugen roste Nora Mørks far, Morten Mørk, det norske ishockeyforbund for sin ageren i sagen i december måned, da et U20-landshold blev konfronteret af ledere i omklædningsrummet lige efter en VM-kamp, ligesom man har holdt et møde med A-landsholdet om Nora Mørks private billeder.

Det er dette eksempel, fodboldforbundet forsøger at leve op til, selv om Svein Graff understreger, man ikke mistænker nogen fodboldspillere for at have gjort noget forkert.

- Det er vigtigt, at idrætsmiljøet står sammen, når en af vore egne udsættes for et overgreb på denne måde. Vi håber og tror, at den store opmærksom omkring denne sag vil være til skræk og advarsel. At stjæle private billeder og dele dem er en grov krænkelse, men desværre også meget udbredt, siger Graff til VG.

Læs meget mere om Nora Mørk-sagen her:

Se også: Fra ondt til værre: Avis publicerer nøgenbilleder af Nora Mørk

Se også: Midt i nøgen-skandale: Nu afslører Nora godt nyt

Se også: Delte Noras nøgenbilleder: Her er deres forklaring

Se også: Nu taler det danske EM-hold om Noras nøgenbilleder

Se også: Landsholdsspillere tvunget til at slette Noras nøgen-billeder

Se også: Oprøret ulmer: Stjerner vil droppe landsholdet efter Nora Mørk-skandale

25 kommentarer
Vis kommentarer