Yehia Elderaa kom til Ribe-Esbjerg som 21-årig knægt med en hammer af en højrehånd, masser af mod på håndbold og studier – og anede intet om, hvordan man køber ind, laver mad og vasker op. Det måtte sportschef Sune Agerschou og venlige mennesker i klubben instruere den unge egypter i.
- Jeg bor alene nu, så der er mange udfordringer. Jeg er væk fra min familie og mine venner og skal lave mad, vaske op og en masse andet for første gang, så det er spændende og udfordrende, sagde han dengang til TV2.
Et år senere var det slut. Egyptiske regler tvang bomberen hjem til Kairo, hvor han i Zamalek og på landsholdet har forløst potentialet.
Jacob Holm spillede sammen med den nu 25-årige egypter.
- Han er en rigtig god fyr, der talte fuldstændig perfekt engelsk. Der var nogle kulturforskelle i håndbold, og der var også nogle ting, Yehia lige skulle lære omkring livet i Europa. Jeg tror, at hvis man havde været bedre til integration dengang, så kunne det sagtens være gået ham bedre i dansk håndbold
- Han var skadet noget af tiden. Det var ikke det bedste ophold, han havde, men han viste til træning og i enkelte kampe, hvad han kunne. Alle kan under dette VM se, at han kun er blevet bedre, siger Jacob Holm, der har fået hilst på den tidligere makker.
Niklas Landin prøvede ved VM 2019 kræfter med Elderaas missiler i en kamp, Danmark vandt med noget besvær.
- Han er jo deres store stjerne, og han skyder vanvittigt hårdt. Vi mødte Zamalek til Super Globe forrige år med Kiel, og da var han jo fyr og flamme – ikke som vi så ham i Danmark.
Henrik Møllgaard spillede med Aalborg mod Elderaa dengang.
- Han skyder stadig sindssygt hårdt. Der er kommet bedre niveau på ham, for han var meget ensidig i Ribe, og han lykkedes vel ikke sådan rigtig. Det så ikke så godt ud i kampene dengang, det er langt bedre her, hvor han bare får most nogle mål ind og spiller fint. Så han er en af dem, vi for alvor skal have styr på, siger forsvarsgeneralen.
Kroatisk ikon efter røvfuld: - Danmark er verdensklasse
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.