Ekspert smittet på tv-job

Cheftræner og håndboldekspert på TV3, Christian Dalmose, er smittet med coronavirus. Nu skal hans håndboldherrer testes flere gange

Flere medarbejdere hos Nordic Entertainment Group, der står bag TV3-kanalerne er testet positiv. Foto: Sofia Busk/Polfoto
Flere medarbejdere hos Nordic Entertainment Group, der står bag TV3-kanalerne er testet positiv. Foto: Sofia Busk/Polfoto

Coronasmitten spreder sig blandt kolleger på Nordic Entertainment Group, der står bag TV3-kanalerne.

Cheftræner for TMS Ringsteds håndboldherrer og håndboldekspert på TV3, Christian Dalmose, er blevet testet positiv for coronavirus.

Det oplyser hans klub mandag aften på sin hjemmeside.

- Holdets cheftræner Christian Dalmose blev på sit håndboldjob som ekspertkommentator på TV3 desværre smittet af en kollega på et TV-job onsdag aften i Aalborg.

Lørdag formiddag er Dalmose gået i karantæne, efter TV3 oplyste ham om, at en kollega var smittet. Søndag fik han taget en test, som viste, at han var testet positiv.

Ifølge klubben har Dalmose været sammen med sine håndboldherrer til træning torsdag og fredag. Alle spillerne skal derfor testes både tirsdag og torsdag for at sikre, at de kan være klar til lørdagens kamp mod BSH, skriver klubben.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
 

Flere smittet på TV3
Mandag kunne tv-værten Helle Smidstrup bekræfte, at hun var smittet med coronavirus.

- Vi blev lørdag opmærksom på, at Helle i forbindelse med en håndboldkamp tidligere på ugen havde været i kontakt med en person, der allerede er smittet med corona, sagde chefen for sporten hos Nent, Kim Mikkelsen, mandag til Ekstra Bladet.

Helle Smidstrup gik ligesom Christian Dalmose i karantæne lørdag, hvorefter hun søndag kunne fremvise en positiv test.

Ekstra Bladet var mandag også i kontakt med Stig Tøfting og Jesper Grønkjær, der er gået i selvisolation, efter de har været i kontakt med Helle Smidstrup i lørdags forud for Premier League kampene.

Corona-bombe i danskerklub

'En af verdens lækreste' på vej til Superligaen

Få så handlet ind, Ståle

Benjamin Leander kommer med en dommervurdering. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tåbeligt: Få det nu lavet om!

3 kommentarer
Vis kommentarer