Eksperternes dom: Overmod gav dansk VM-fiasko

Danmark var ikke mentalt klar til en VM-ottendedelsfinale mod undertippede Ungarn, og overmodet kostede dyrt, mener to håndboldeksperter

Mange danskere fik søndag eftermiddagskaffen galt i halsen foran tv-skærmen, da de ungarske underdogs lavede gullasch af de danske håndbolddrenge ved VM's ottendedelsfinale i Frankrig.

Ungarn havde haltet sig videre fra sin indledende gruppe, men alligevel var de danske OL-vindere aldrig foran i ottendedelsfinalen mod de upåagtede ungarere, og med et nederlag på 27-25 blev det til et tidligt farvel til de danske VM-favoritter, hvilket også overrasker håndboldekspert Anders Dahl-Nielsen, som er sportschef i Skjern Håndbold.

- Det kom som et lyn fra en klar himmel, og jeg troede, vores meget komplette landshold efterhånden havde nået et niveau, hvor vi kunne overvinde det meste. Sådan gik det jo ikke mod Ungarn, og det er en kæmpe skuffelse og et wake up-call for landsholdet, siger Anders Dahl-Nielsen.

Mental træthed og overmod
Men hvordan kunne det gå så galt for de forsvarende danske OL-vindere og VM-favoritter? Et par af spillerne har kort tid efter skuffelsen selv givet deres forklaring på fiaskoen:

Se også: Efter chok-exit: Her er spillernes egen forklaring på fiaskoen

Anders Dahl-Nielsen er endnu mere klar i spyttet, og han mener, det er en blanding af mental træthed og dansk overmod, der er skyld i fiaskoen.

- Den her tvivlsomme præstation ligger på spillerne. Jeg synes, man undervurderede Ungarn, og det er altid farligt ved de store turneringer. Der har været en fornemmelse af, at VM først starter i kvartfinalen, og efter gruppespillet, kunne vi først rende ind i Frankrig i finalen, så det gik alle og ventede på. Også spillerne, virkede det til, siger Anders Dahl-Nielsen og fortsætter:

- Der er alt for mange slutrunder at forholde sig til i håndbold, og det er svært at finde samme betydning i dem alle. Det er ikke længe siden, Danmark stod med armene over hovedet med OL-guld om halsen, og kort tid efter er det VM, som er en helt anderledes opgave. Det er ikke tilfældigt, at mange af de hold, som klarer sig godt ved VM, ikke var at finde i kampen om OL-medaljer.

Danmark og René Toft Hansen blev sat på halen mod Ungarn. Foto: Lars Poulsen
Danmark og René Toft Hansen blev sat på halen mod Ungarn. Foto: Lars Poulsen

Ekstra Bladets håndboldkommentator, Jan Jensen, er helt på linje med sin ekspert-kollega, og Jan Jensen mener også, at Danmark allerede havde set sig videre fra ottendedelsfinalen, inden kampen begyndte.

- Den var helt gal med udtrykket allerede inden kampstart. Det lignede en flok bedemænd, der trådte ind på banen, ja, også da de gik ud igen. Men det er mig en gåde, at Danmark ikke kunne sætte sig op til en VM-ottendedelsfinale, siger Jan Jensen og fortsætter:

- De danske spillere så sig selv som VM-favoritter, og de havde allerede tankerne i Paris til den kommende weekend, når VM bliver rigtig sjovt. Og Danmark havde da også holdet til at vinde VM, hvilket gør det hele endnu mere ærgerligt. Og jeg synes ikke, der er tvivl om, det er en fiasko.

Du kan se hele Jan Jensens vurdering i tv-klippet i toppen af artiklen.

Landin, Toft Hansen og resten af det danske mandskab er i en tilstand af chok og skuffelse, da nederlaget er en kendsgerning søndag aften. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 23. jan. 2017 - kl. 08:04 Norge i chok: Dansk VM-fadæse stjæler overskrifterne

Se også: Gudmundur efter sit livs skuffelse: Jeg bliver kontrakten ud

Se også: Ungareren fra Viborg slagtede Danmark

Mikkel i bragende godt humør under VM. Stemningen er også fin, når han smutter i netbanken. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Mikkel og de andre: Så meget tjener VM-stjernerne

44 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere