EM-chok: Niklas Landin ikke med i EM-trup

Målmanden er fortsat ramt af sygdom efter et maveonde på hotellet i København - Morten Olsen sendt ud blandt reserverne

Video: Morten Parsner.

Se også: Kæmpe sensation: Frankrig dukket i EM-åbning

MALMØ (Ekstra Bladet): Nikolaj Jacobsen har ikke haft det let, og han har også luftet sin irritation over det væld af skavanker og småskader, der har ramt hans trup. Men fredag kl. 20 var deadline. Fynboen skulle minimum skrive 15 spillere ind i turneringen – og samtidig vælge tre spillere fra af de 19, han har taget med til Malmø.

Det er til gengæld et chok, at Niklas Landin foreløbig ikke er skrevet ind i truppen. Landstræneren har her til aften sat navn på 15 af sine 16 spillere, men målmanden og anføreren, der har lidt af et maveonde, er ikke blandt dem. Han kan dog nå at blive skrevet ind som 16. mand inden kl. ni lørdag morgen.

Hvis Niklas Landin ikke bliver klar til den første kamp mod Island, må landstræneren hente enten Emil Nielsen fra Nantes eller Kevin Møller fra FC Barcelona ind som substitut. Begge optræder i den 28 mands trup, Nikolaj Jacobsen har udtaget for lang tid siden.

Morten Olsen, der spillede en stor rolle til sidst under VM sidste januar, er blevet henvist til en plads som reserve i truppen, hvor det selvfølgelig er indlysende, at den sidste plads skal gå til Niklas Landin eller en anden målmand – i givet fald koster sygdommen en værdifuld udskiftning senere i turneringen, hvor landstræneren må skifte to spillere ind og ud i hver af de tre faser i EM: Indledende gruppe på tre kampe, i mellemrunden på fire kampe - og forhåbentlig i semifinale og finale.

Der er til gengæld blevet plads til både Lasse Andersson og Jacob Holm i EM-truppen, og Rasmus Lauge har også bestået aftenens test og er indlemmet i EM-karavanen fra start.

Foreløbig er 15 spillere kampklar.

Den danske EM-trup

Målvogter
Jannick Green, SC Magdeburg
Niklas Landin, THW Kiel

Fløjspillere
Magnus Bramming, TTH Holstebro
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Johan Hansen, Bjerringbro-Silkeborg

Stregspillere
René Toft Hansen, S.L. Benfica
Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt
Magnus Saugstrup, Aalborg Håndbold

Bagspillere
Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Rasmus Lauge, Veszprém KC
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen
Jacob Holm, Füchse Berlin
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Lasse Andersson, FC Barcelona

Landstræneren skal inden i morgen kl. 09.00 sætte navn på den sekstende spiller i den danske EM-trup.

Det har været lige som historien om de ti små cyklister på tur. Med den forskel, at i børnesangen blev de færre og færre – når det gælder Nikolaj Jacobsens EM-trup, er der kommet flere og flere til.

Skaderne er kommet væltende i en lind strøm. Ikke store, alvorligt og karrieretruende skader, men små, irriterende slag og forstrækninger tilsat en maveonde har gjort processen med at finde frem til de officielle 16 EM-spillere vanskelig.

Først røg Lasse Svan ind i en skulderskade i en klubkamp for Flensburg før jul, derefter fik Rasmus Lauge en fibersprængning i sin venstre læg to dage før nytår, hvorefter Magnus Landin smadrede sin højre storetå mod Norge i Golden League i Metz. Dagen efter fik Lasse Svan skade nummer to, da han fik en forstrækning i højre læg under træning i Paris.

Hjemme i København fik Michael Damgaard et ordentligt smæld over venstre tommelfinger, og samme aften gik anfører Niklas Landin i dørken med et maveonde.

Det stod klart fredag, at Lasse Svan og Magnus Landin i hvert fald ikke når at blive kampklar til Island lørdag aften. Så havde Nikolaj Jacobsen fundet de første to oversiddere i den 19-mandstrup, der på et tidspunkt rummede 20 navne – inden Nikolaj Øris blev sendt hjem fra lejren.

Men landstræneren skulle fortsat finde en spiller, der ikke fra start kan få plads blandt de udvalgte 16. Alt afhang af, om Rasmus Lauge til træningen fredag aften var så tæt på 100 procent og kunne pine sin læg så tilstrækkeligt, at det giver mening at skrive ham ind i truppen allerede nu.

Se også: Profiler i EM-fare: Her er danskernes EM-status

Nikolaj Jacobsen har udtaget sin EM-trup. Foto: Lars Poulsen.
Nikolaj Jacobsen har udtaget sin EM-trup. Foto: Lars Poulsen.

Landstræneren erkender, at det kan gå helt galt ved EM. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 10. jan. 2020 - kl. 07:18 Nikolaj advarer: Det er livsfarligt

Simon Kjær skifter til AC Milan. Foto: Jens Dresling Italiensk fodbold - 10. jan. 2020 - kl. 19:52 Simon Kjær skifter til AC Milan

Caroline Wozniacki har stået skarpt, og doublekampene har skærpet blandt andet hendes serv. Foto: Michael Bradley/AFP/Ritzau Scanpix Tennis - 10. jan. 2020 - kl. 21:34 Sen succes: - Har aldrig set hende sådan

1 af 2 Nikolaj Jacobsen har valgt sin EM-trup. Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Niklas Landin døjer stadig med efterveerne fra et maveonde, og han er derfor ikke valgt med i den EM-trup, landstræner Nikolaj Jacobsen offentliggjorde fredag. Foto: Lars Poulsen
39 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere