EM-chok på stribe: Landsholdet reagerer

Overraskende resultater og besynderlige nedture har kendetegnet dette EM, men forklaringen skal ikke kun findes i det store smittekaos, lyder vurderingen på det danske landshold

Ekstra Bladets udsendte fælder dom over det hollandske chok, der ramte inden mødet med Danmark.
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Bookmakerne er på særdeles hårdt arbejde ved dette EM.

En slutrunde er altid en uforudsigelig størrelse, men ved mesterskabet i Slovakiet og Ungarn har de mange smittetilfælde og afbud gjort det endnu sværere at holde styr på styrkeforholdene.

Resultaterne har talt deres tydelige sprog. De ungarske værter røg ud allerede inden mellemrunden, mens lande som Montenegro og Holland til gengæld sparkede døren ind og har gjort livet svært for flere favoritter.  

To uger inde i turneringen har begge landshold fortsat en teoretisk chance for at nå semifinalen. Det er helt uhørt – akkurat som Islands sensationelle sejr på hele 29-21 over de olympiske mestre fra Frankrig er det.

Men forklaringen bag de mange overraskelser skal langtfra kun findes i testsvar og pludselige ændringer i trupperne, lyder vurderingen på det danske landshold.

– Bredden bliver hele tiden større og bedre, og hvis man bare tænker fem år tilbage, var det mere givet - især på hjemmebane - og ikke et spørgsmål, om man vandt, men om man vandt med mere end ti mål. Nu er det bare hårdt arbejde hver evig eneste gang, siger Mads Mensah.

– Der bliver flere og flere dygtige spillere, og forskellen mellem top og bund er blevet betydelig mindre, hvis du spørger mig. Det afspejler sig også her ved slutrunden. Der er sgu ikke så stor forskel, og man kommer på ekstremt hårdt arbejde uanset hvor mange afbud, der kan være det ene eller det andet sted, pointerer han.

Mads Mensah og Danmark har sejret i alle EM-kampene. Det er kun Spanien, der har oplevet det samme ved denne slutrunde. Foto: Lars Poulsen
Mads Mensah og Danmark har sejret i alle EM-kampene. Det er kun Spanien, der har oplevet det samme ved denne slutrunde. Foto: Lars Poulsen
 

Hårdt program
Den tætpakkede kalender er et andet bud på en årsag, mener Niklas Landin. Ligesom mange af de andre spillere ved EM er den danske anfører i færd med sin tredje slutrunde på et år, da OL i Tokyo fyldte programmet over sommeren.

– Der er spillet en halvanden sæson nu uafbrudt uden nogen speciel pause til de bærende spillere på de forskellige klub- og landshold. Der ligger jo også en ekstrem belastning, og det kan jo blive udslagsgivende på en offday, hvor man tidligere har hevet den hjem, selv om man har spillet en dårlig kamp, siger Landin.

Danmark og Spanien er de eneste landshold, som endnu ikke har sat point til under slutrunden. Det stiller Nikolaj Jacobsens tropper et godt sted, men billetten til semifinalen er fortsat ikke indløst.

Mandag aften gælder det mødet med Holland, der pludselig er blevet markant svækket, da en trist nyhed om EM-topscorer Kay Smits tikkede ind søndag formiddag.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+