Aflyste bryllup for EM-billet - nu er han ude af truppen

Måske fortryder tyske Bastian Roscheck, at han aflyste sit bryllup for at spille 29 EM-minutter

Bastian Roscheck aflyste sit bryllup for at komme til EM, nu er han skiftet ud af truppen. Foto: All Over Press
Bastian Roscheck aflyste sit bryllup for at komme til EM, nu er han skiftet ud af truppen. Foto: All Over Press

Det kom som en gedigen overraskelse for Bastian Roscheck, at han skulle spille EM-håndbold i Kroatien her i januar.

Faktisk havde den tyske Leipzig-spiller planlagt at blive gift med sin kæreste, Linda, men de planer 'forpurrede' landstræner Christian Prokop, da han udtog Roscheck til sin EM-trup.

Roscheck valgte derfor, i fred og fordragelighed, at aflyse sit bryllup:

Bastian Roscheck har fået en overraskende EM-plads for tyskerne. Foto: All Over Håndbold EM 2018 - 13. jan. 2018 - kl. 19:39 Havde ikke spillet én landskamp: Nu er han til EM og aflyste bryllup

Men måske Leipzig-profilen alligevel fortryder sin beslutning en anelse nu.

I hvert fald er Roscheck blevet erstattet i Tysklands trup efter at have spillet beskedne 29 minutter i Tysklands første to kampe.

I onsadgens 25-25-kamp mod Makedonien var den 210 centimeter høje Finn Lemke med i stedet, fordi forsvaret skulle styrkes til nøglekampen mod Makedonien.

-Makedonerne kommer med meget fysik. Derfor vil jeg bringe mit hold og mit forsvar mere fysik. Jeg vil give målmændene mere sikkerhed og vi får bedre mulighed for blokeringer, sagde Prokop inden kampen om udskiftningen ifølge Bild.

Det tyske EM-mandskab får nu tilgang af Finn Lemke (6). Foto: All Over Press
Det tyske EM-mandskab får nu tilgang af Finn Lemke (6). Foto: All Over Press
 

Bastian Roscheck blev i første omgang udtaget til EM i Kroatien fremfor Finn Lemke, der ellers i 2014 og i 2016 var med på det tyske herrelandshold, der henholdsvis vandt EM-guld og OL-bronze. Det skabte en del polemik i de tyske medier, men Prokop fortæller, at Lemke hele tiden har været en del af planerne til slutrunde.

I de to første kampe fik Tyskland tre point. Tyskerne slog Montenegro i den første kamp og spillede uafgjort med Slovenien mandag aften.

Med det uafgjorte resultat mod Makedonien er Tyskland videre med to point til mellemrunden, hvor Danmark, Spanien og Tjekkiet venter.

Se også: Dansk profil: Bekymrende at vi falder så dybt

Se også: Stjerne efter pinligt EM-kollaps: Der skal ske noget mod Spanien

Se også: Efter EM-chokket: - Vi skyder deres målmand til verdensklasse

Se også: Helt grotesk: Udlignede fem minutter EFTER tid

2 kommentarer
Vis kommentarer