Derfor synger håndboldherrerne ikke 'store patter'

Råbet om brysterne af en bestemt størrelse har aldrig været en del af sejrssangen på det danske herrelandshold, forklarer en af holdets rutinerede kræfter

Danmark møder Slovenien. Se det udsendte hold varme op til storkampen her. Video: Lars Poulsen

SVETI MARTIN (Ekstra Bladet): Det er sjældent, at en dansk kvalifikation til en VM-slutrunde i fodbold bliver overskygget af et par store patter, men det var vel mere eller mindre det, der skete, da Eriksen, Bendtner og resten af slænget fejrede sejren over Irland med det sejrsudbrud, de fleste nu er så godt bekendt med, og som i årevis er blevet sunget i omklædningsrum på tværs af de fleste sportsgrene.  

Debatten rasede - især på de sociale medier – og sagen blev sågar taget op af fodboldens etiske råd. Her blev det til en noget vævende konklusion om, at spillerne nok skulle tænke over, om det var den rigtige måde at fejre en sejr på … 

De kroatiske arrangører giver den fuld gas med deres cheerleaders. Foto: Lars Poulsen
De kroatiske arrangører giver den fuld gas med deres cheerleaders. Foto: Lars Poulsen
 

Nu er de fyldige attributter igen inde i billedet, men den her gang er det i håndboldens verden. Endnu engang er det på Twitter, der åbenbart bliver brugt af andre end den amerikanske præsident, at de får opmærksomhed. Men nu er det, fordi der IKKE bliver råbt 'store patter' i slutningen af landsholdets sejrssang.

Artiklen fortsætter under kavalkaden af bryst-relaterede tweets.

Det er blevet blæst op
Da emnet bliver bragt op for håndboldherrerne på deres hotel i Kroatien, er der plads til et smil.

- Nu har jeg været på landsholdet i de sidste 15 år, og der er aldrig blevet råbt det, lyder det fra Hans Lindberg.

Dermed er det altså ikke, fordi de danske landsholdsspillere må bide sig selv i tungen for ikke at råbe det, selvom det for nogle hjemme foran tv-skærmen ser sådan ud.

Jannick Green har været glimrende i det danske mål ved EM i Kroatien. Foto: Lars Poulsen
Jannick Green har været glimrende i det danske mål ved EM i Kroatien. Foto: Lars Poulsen

- Nej, det er kun, fordi det er blæst fuldstændig op i nogle vanvittige proportioner det der 'store patter'-kampråb, det gik fuldstændig over gevind for min smag, så nu er det jo bare, at når der står et kamera, så bliver det bare sådan lidt akavet. Sådan er det bare, desværre. Jeg synes, det er skide ærgerligt. Det har fyldt rigtig meget i nyhederne, så det giver bare sådan en mystisk stemning efter kampråbet. Det er ikke, fordi vi har råbt det eller noget som helst, men nu er det også bare lidt sjovt, hvis der er en, der råber 'store,' siger Jannick Green.

- Så vi kan sige, at I går ikke og mangler de store patter, I går bare og griner lidt det?

- Haha, ja, vi griner bare lidt af det, det er ikke noget, der har fyldt noget for os.

Se også: Landsholdsspillere tvunget til at slette Noras nøgen-billeder

Se også: Nu drømmer vi om guld: To danskere var geniale

Se også: Nikolajs genistreg - nu kan vi mule resten!

29 kommentarer
Vis kommentarer