Efter vanvittigt indgreb: Her er straffen til omstridt EM-træner

Den kroatiske cheftræner, Lino Cervar, slipper billigt for sit vanvittige indgreb i EM-kampen mod Hviderusland

Lino Cervar slap billigt efter sin hovedløse handling mod Hviderusland. Foto: All Over Press
Lino Cervar slap billigt efter sin hovedløse handling mod Hviderusland. Foto: All Over Press

Det europæiske håndboldforbund (EHF) har handlet hurtigt og givet den omstridte kroatiske håndboldlandstræner Lino Cervar et lille rap over fingrene på grund af hans vanvittige opførsel torsdag i EM-kampen mod Hviderusland.

Læs mere om sagen her:

Se også: EM-træner i problemer efter vanvittig indgriben

Lino Cervar slipper nemlig med en bøde på 3000 euro (cirka 22.000 kr.), efter han trådte ind på banen og greb fat i en den hviderussiske spiller Artur Karvatski i den hektiske slutfase af kampen mod Hviderusland.

Håndboldforbundet skriver i den officielle pressemeddelelse, at man finder Cervars handling for uanstændig og usportslig, men alligevel nøjes EHF altså med en bødestraf.

- EHF-Komitéen noterer sig, at træneren, mens han stod tæt ved sidelinjen, skabte en let kontakt med en modspiller.

- EHF-Komitéen understreger, at en træner af hans kaliber og med hans erfaring skal være klar over, at enhver form for kontakt med en modspiller, uanset om den er let og bevidst eller ubevidst, ikke må finde sted, skriver EHF.

Dermed får Lino Cervar altså lov til igen at stå i spidsen for Kroatien, når værterne lørdag møder Norge i den anden kamp i mellemrunden ved EM-slutrunden.

Det er muligt at appellere mod EHF's beslutning frem til midnat.

Foto: Ritzau Scanpix Håndbold EM 2018 - 18. jan. 2018 - kl. 22:35 Norge og Kroatien starter med sejr

Se også: Aflyste bryllup for EM-billet - nu er han ude af truppen

Sindene kom i kog efter den sære afslutning. Foto: AP Håndbold EM 2018 - 16. jan. 2018 - kl. 20:17 Vanvittig EM-sag: Landshold overvejer at trække sig

62 kommentarer
Vis kommentarer