EM-mirakel: Dansk profil i rekord-comeback

Stine Jørgensen bliver formentlig klar til EM – Lotte Grigel risikerer at dumpe ned som femtevalg

Lotte Grigel ved, at Stine Jørgensens rekord-comeback kommer til at koste spilletid ved EM - og måske også pladsen i truppen. Foto: Lars Poulsen
Lotte Grigel ved, at Stine Jørgensens rekord-comeback kommer til at koste spilletid ved EM - og måske også pladsen i truppen. Foto: Lars Poulsen

Miraklernes tid er ikke forbi, eller også er vendelboer bare skruet godt sammen.

Faktum er i hvert fald, at Stine Jørgensen efter at være dømt ude af EM igen residerer på Scandic Hotel i den københavnske sydhavn og igen deltager i træningen på et landshold, der i weekenden spiller Møbelringen Cup i Oslo og om kort tid åbner slutrunden i franske Nantes.

Formentlig med Stine Jørgensen som kaptajn på den stolte skude.

- Status er, at det går godt. Knæet reagerer fint på den træning, jeg laver, og det er gået så godt, at jeg kan træne med i dag, siger Odense-spilleren.  

Tager du med til Frankrig fra starten?

- Nu tager vi lige denne uge først og ser, hvordan det går. Så er der fysioterapeuter, der skal vurdere det – og så i sidste ende selvfølgelig Klavs, siger Stine Jørgensen, der er kommet sig på rekordtid efter en kikkertoperation af en menisk i højre knæ.

- Vi må se, hvad planen er. Vi tager en dag ad gangen. I første omgang tror jeg ikke, det er planen, jeg skal spille i Norge, siger Stine Jørgensen.

Er du ikke selv overrasket?

- Jo, men det er jo mit knæ, og jeg har jo klart kunnet mærke, det er gået godt. Havde du spurgt mig inden operationen, ville jeg nok have været en smule overrasket, for da så tingene nok lidt mere dystre ud, siger anføreren.

Det vil sige, at du altså godt kan nå at blive klar allerede til starten i Frankrig?

- Det er Klavs, du må spørge om det. Det venter jeg med at tænke på og koncentrere mig i stedet om at være her og gøre det bedst muligt. Når Møbelringen Cup er overstået, tager vi stilling til, hvordan det ser ud, siger Stine Jørgensen.

Stine Jørgensen og Klavs Bruun Jørgensen under pressemødet i den københavnske sydhavn mandag eftermiddag. Foto: Lars Poulsen
Stine Jørgensen og Klavs Bruun Jørgensen under pressemødet i den københavnske sydhavn mandag eftermiddag. Foto: Lars Poulsen

Taberen i det spil kan blive veteranen Lotte Grigel, der pludselig bliver overhalet nedefra, indenom og fra oven. Playmaker-potentielle Nadia Offendal, Mie Højlund og Kristina Jørgensen blev alle udtaget blandt de første 14, og med Stine Jørgensen i spil, risikerer Lotte Grigel at ende som femtevalg.

- Man vil altid helt vildt gerne med, og selvfølgelig ville jeg også foretrække at være først i rækken. Da Klavs ringede første gang og sagde, han var i tvivl, var det super hårdt. Men han var ærlig, og så er det nemmere at forholde sig til. Så var det jo bare at vente på, han traf sin beslutning, siger Lotte Grigel.

Du risikerer vel at ryge ud?

- Ja, men sådan er det for alle, og når jeg er blevet senere udtaget end de andre, jamen så er det jo sådan, det er. Det må jeg tage til den tid, for spekulationer fører ingen vegne hen. Jeg skal gøre det godt, når jeg får chancen, og det er det vigtigste, jeg kan gøre. Jeg vil ikke lyve, for selvfølgelig vil jeg gerne med – men jeg kan ikke gøre andet end at yde det bedste, jeg kan.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Klavs Bruun håber til det sidste

Landstræner Klavs Bruun er naturligvis ærgerlig over, at Stine Jørgensen og Line Haugsted ikke allerede er en del af hans trup på 16 spillere. Men han har langt fra opgivet håbet om, at de kan træde ind i EM-turneringen på et tidspunkt.

Der er lavet en plan for Stine Jørgensen fra fysioterapeuten. Den handler om, hvor meget hun skal være med i træningerne. Det er max en time her de første dage. Det handler om, hvordan hun føler det. Er det behageligt? Er der nogen problemer? Først sidst på ugen træffer jeg beslutningen om, hvorvidt hun skal med til Frankrig.

Du har et begrundet håb om, at du kan se hende i Frankrig?

- Ellers var hun her ikke, siger Klavs Bruun Jørgensen.  

- Når det gælder Haugsted, er meldingen fra Viborg, at de ikke mener, hun kan klare den belastning, en hel slutrunde er. Men de er heldigvis gået med til, at hun er her til samlingen, og hvis vi føler, vi har behov for at få hende ind som forsvarsspiller, kan vi lave en aftale med Viborg om, at vi bruger hende i et eller andet omfang. Jeg har hende i baghånden. 

- Hvis alle havde været klar, havde jeg haft svært ved at sætte navn på de 16 spillere. Så skulle der flyttes rundt på nogle brikker. Selvfølgelig havde jeg gerne set, at Haugsted og Stine Jørgensen havde været klar. Jeg har ikke lagt skjul på, at de to er vigtige.   

Se også: Storhold kollapser: Sensationel afslutning af danskerne

Se også: Meldt ude af EM: Danmarks stjerne får chok-comeback

Se også: Kæmpe fadæse i dansk klub: Træner fyret på nettet ved en fejl

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere