EM mister stor stjerne efter forfærdelig start

Stakkels Serbien har fået tæv i de første kampe og må nu sende stjernen hjem med en skade

De har sandt for dyden ikke haft meget tur i den foreløbig ved EM-slutrunden.

Serbiens første to kampe er endt med nederlag til naboerne fra Kroatien og Sverige, og nu må holdets største stjerne, Marko Vujin forlade turneringen med en skade.

Det oplyser det serbiske håndboldforbund ifølge TV 2 Sporten.

- Vujin kan ikke spille, og det frygtede vi før slutrunden. Jeg er ked af, at vi mister Vujin til en skade – og det var et stort handicap mod svenskerne, siger landstræner Jovica Cvetkovic til hjemmesiden.

Han nåede at score en enkelt gang mod de kroatiske værter i åbningskampen, inden skaden tvang ham ud på tribunen mod Sverige. Selv i den forbindelse troede den medicinske stab i truppen dog på, at Vujin ville komme sig.

Det er dog ikke sket, og nu har man givet op overfor THW Kiel-profilen, der er sendt hjem.

Serberne er i forvejen hårdt ramt af skader, og generelt er EM-slutrunden præget af en stribe profiler, der alle har måtte blive hjemme som følge af skader.

Tilmed måtte værterne sande, at stjernen over dem alle, Domagoj Duvnjak, også er blevet skadet - mod serberne i øvrigt - og dermed er ude resten af turneringen.

Serbien er inden sidste gruppekamp mod Island allerede sikker på ikke at komme videre i turneringen.

Se også: Udenlandske eksperter enige: 'Forfærdelige' Danmark vinder EM

Se også: Ungarsk stjerne hylder 'danske klassespillere'

Bastian Roscheck har fået en overraskende EM-plads for tyskerne. Foto: All Over Håndbold EM 2018 - 13. jan. 2018 - kl. 19:39 Havde ikke spillet én landskamp: Nu er han til EM og aflyste bryllup

0 kommentarer
Vis kommentarer