Før skæbnekampen: Her er ikonets råd til presset landstræner

Den tidligere landstræner siger, at nederlaget til Tjekkiet måske slet ikke får nogen betydning

Her kan du varme op til Danmark-Spanien med Ekstra Bladets udsendte Jan og Jan

LUDBREG (Ekstra Bladet): Der er ingen grund til at hænge med hovederne efter det højst overraskende nederlag til Tjekkiet. Det siger en af Nikolaj Jacobsens forgængere som træner for det danske landshold.

Ulrik Wilbek er i dag borgmester i Viborg, men han har tidligere både som træner og sportschef været i situationer, som landsholdet nu er i.

Se optakt til kampen fra Ekstra Bladets udsendte Jan og Jan i TV-playeren over artiklen

For seks år siden var det danske hold med Wilbek som træner i koma efter den indledende gruppe, hvor holdet tabte til såvel Serbien som Polen og gik til mellemspillet uden point. I den første kamp dinglede de rød-hvide på afgrundens rand mod Makedonien, da Kiril Lazarov med otte sekunder retur og stillingen 32-32 steg til vejrs og fyrede på Niklas Landin.

Målmanden reddede, bolden endte ude foran feltet, hvor René Toft kastede sig over kuglen, stak den til Mikkel Hansen, der med en millimeterpræcis aflevering fandt Hans Lindberg, der nærmest lukkede øjnene og skød kuglen i kassen til dansk sejr.

Holdet vendte tilbage fra de døde, og da de øvrige resultater i puljen magede sig i nærmest vanvittig grad, endte Danmark som toer i mellemrunden og gik i semifinalen, hvor Spanien blev slået, og i finalen vandt holdet over Serbien og tog guld – plus OL-billetter til London med i købet.

Et vaskeægte håndbold-mirakel!

Artiklen fortsætter under billederne...

Fra den dramatiske kamp mod Makedonien i 2012. Mikkel Hansen og Kiril Lazarov. Foto: Lars Poulsen
Fra den dramatiske kamp mod Makedonien i 2012. Mikkel Hansen og Kiril Lazarov. Foto: Lars Poulsen

Den tidligere landstræner giver den nuværende et råd med på vejen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Den tidligere landstræner giver den nuværende et råd med på vejen. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Og her er så Ulrik Wilbeks råd til Nikolaj Jacobsens tropper:

- Holdet skal fokusere på de positive ting. Måske betyder nederlaget til Tjekkiet ikke noget som helst. Vinder Ungarn over Tjekkiet i morgen, og slår vi Spanien, er vi gruppevindere og videre med fire point til mellemrunden.

- Nu skal holdet blot koncentrere sig om at slå Spanien, og jeg er ikke bange for, at spillerne ikke kan rejse sig hurtigt. Jeg tror også, at Nikolaj Jacobsen havde kalkuleret med, at han ville bruge nogle spillere mere end andre i kampen mod Tjekkiet. Og der er altid en dårlig kamp i en sådan turnering.

- Hvis jeg var i den danske lejr ville jeg vælge en positiv vinkel som udgangspunkt. Holdet spillede noget fremragende angrebsspil ved Golden League og i kampen mod Ungarn. Ser vi nøgternt på det, vi det eneste hold ved slutrunden, som kan skifte to-tre nøglespillere ud i bagkæden, uden at det forringer kvaliteten.

- Så nu slår vi Spanien?

- Det er altid et svært hold at spille imod. De har ingen rigtige skytter, men de er dygtige til at finte, og så er de farlige fra mellemdistancen, siger Ulrik Wilbek, der stadig tror, at det danske landshold kan leve op til målsætningen om en plads i semifinalen.   

Se også: Landstræner med hængemule: Vi har ikke flyttet os nok som hold

Se også: Stjerne efter pinligt EM-kollaps: Der skal ske noget mod Spanien

Anja Andersen har efter at have været uden for rampelyset i  syv-otte år fået en ny, mental bagage, som hun håber at kunne dele ud af i et fremtidigt job som landstræner. Foto: Les Kaner Sport og Spil Eksklusivt interview: Anja i kæmpe U-vending

Der er ikke meget plads i haven, men der kan lige akkurat leges lidt med den fodbold, der nær var blevet landstrænerens skæbne. Manglende bil og buskort forhindrede, at han var fortsat på kontrakt i OB. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Nikolaj Jacobsens mor faldt død om i håndboldhallen: Det ændrede alt

23 kommentarer
Vis kommentarer