Irriteret Landin stor-skuffede i magtdemonstrationen

Kaptajnen ledte ikke efter syg-moster-forklaringer efter en kamp, hvor han kun ramte én redning

Niklas Landin ramte stort set ikke en bold, til gengæld kunne han glæde sig over, at kollegaen og konkurrenten Jannick Green stod flotte små 40 minutter. Foto: Lars Poulsen
Niklas Landin ramte stort set ikke en bold, til gengæld kunne han glæde sig over, at kollegaen og konkurrenten Jannick Green stod flotte små 40 minutter. Foto: Lars Poulsen

VARAZDIN (Ekstra Bladet): Én sølle redning! Det er altså ikke hverdagskost for Niklas Landin at forlade en kamp med redningsprocenten: Ni (9!).

En parade på 11 skud. Nærmest uhørt for Kiel-keeperen, der jævnligt holder sig omkring de 40 procent, og det er strengt taget også der, en landsholdsmålmand skal ligge, hvis holdet skal betale overvægt for ædelt metal på turen hjem fra en slutrunde.

Nikolaj Jacobsen gav nok målmanden lige lovlig lang snor, da han stærkt og tydeligt utilfreds ventede til otte minutter før pausen med at bytte keepere i en kamp, der set fra presse- og tilskuerpladser meget længe var både intens og utroligt spændende.

- Samme følelse. Det var spændende, indtil der manglede 10-15 minutter af kampen, hvor vi får rykket fra med ti mål. Men der var spillere, især Lauge, der leverer på utroligt højt niveau, og efter Mikkel får rødt kort, gør Michael Damgaard også, og det er jo fantastisk, at vi kan være så brede, at folk kan komme ind og levere, når andre ikke er til rådighed, siger kaptajn Landin.

Hvorfor har du ikke flere redninger? Er det én, du skal tvære af på forsvaret?

- Næ! Det var en dårlig landskamp fra min side!

Kender du forklaringen?

- Mmm. Det ved jeg ikke, altså, nogle gange rammer man det fra første sekund, og andre gange er det sværere at komme ind i kampen. Jeg hæfter mig ved de to point, og at Jannick Green kommer ind og leverer højt niveau – ellers havde det set svært ud i dag.

Ingen tvivl om, hvem der bl.a. skulle hyldes efter sejren over Ungarn. Jannick Green var manden i centrum. Foto: Lars Poulsen
Ingen tvivl om, hvem der bl.a. skulle hyldes efter sejren over Ungarn. Jannick Green var manden i centrum. Foto: Lars Poulsen

Det er vel normalt samspil mellem forsvar og målmand, der afgør, om begge lykkes?

- Ja, det er svært for mig at vurdere i dag, om der var nogle situationer, hvor forsvaret måske skulle have stået på en anden måde. Det må jeg lige vente med at se på video, og så kan jeg jo skælde dem ud hjemme på hotellet.

- Men… Selv om forsvaret ikke stod, som det skulle, skal jeg stadig have flere redninger, så jeg afventer lige og ser, og så skal jeg have vurderet min egen situation. Men min præstation var ikke god nok i dag.

Er du forbandet på dig selv – eller hvad tænker du?

- Jeg vil da altid gerne levere, så selvfølgelig er jeg irriteret over, at jeg ikke kan levere på højere niveau. Men der kommer heldigvis et par kampe mere, og jeg skal holde fokus på, at det er der, jeg skal levere, hvis jeg får chancen igen.

- Så på den måde er der jo intet, der er tabt ved, at jeg har spillet en dårlig landskamp. Vi kan glæde os over, at der var mange, der spillede en bedre landskamp end jeg.

Som din kollega!

- Ja, Jannick kommer ind og spiller en super landskamp!

Håndbold EM 2018 - 13. jan. 2018 - kl. 22:08 Dansk drømmestart: Smadrer Ungarn i EM-åbning

Mikkel Hansens flænge i kinden kunne have fået et par sting, men af hensyn til det ar, det ville medføre, har lægen valgt at lappe stjernen sammen med butterfly-plaster. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 13. jan. 2018 - kl. 18:49 Han er Danmarks største stjerne, men: Vi kan også vinde EM uden Mikkel!

Se også: Storspillende dansker napper EM-guld i underdrivelse...

Se også: På den grønne Green: Rart ikke at blive bombet i hovedet

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen