Jaaaa, Danmark er i EM-semifinalen efter drama!

Danmark er klar til EM-semifinale, efter at Tjekkiet vandt 25-24 over Makedonien - eneste spørgsmål er nu blot, om Danmark skal ende som nummer et eller to i puljen

Ekstra Bladets udsendte håndboldeksperter, Jan og Jan, fortæller om aftenens drama - og hvad det danske landshold laver dagen før, de selv skal spille. Video: Lars Poulsen

VARAZDIN (Ekstra Bladet): Med Tjekkiets sejr på 25-24 over Makedonien er Danmark klar til semifinalerne fredag i Zagreb. Onsdagens kamp mod netop Makedonien kan endegyldigt sikre Danmark førstepladsen i gruppen.

Stjernen Kiril Lazarov som blev skadet i Makedoniens forrige kamp mod Spanien var overraskende blevet meldt klar til opgøret mod Tjekkiet. Han deltog da også i opvarmningen, men da kampen gik i gang, tog han plads på bænken. Herfra skiftevis opildnede han sine holdkammerater eller uddelte en skideballe. Dommerne fik også en røffel med på vejen, og det udløste en advarsel til stjernen.

Uanset om han er på banen eller ej er han dirigenten. Planen var vidst, at så længe Makedonien var foran, så blev Lazarov sparet. Han kom dig ind for at skyde straffekast, men det var tydeligt at se, da han løb ud, at han trak på det ene ben.

Makedonien fik en god åbning på kampen. Holdets fremragende målmand, Borko Ristovski lukkede næsten helt af, og det benyttede makedonerne til at bringe sig foran 6-2.     

Efterhånden fik tjekkerne styr på deres forsvar, og derfor blev målscoren ikke så voldsom. Men Makedonien holdt hele tiden Tjekkiet ud i strakt arm, og med fem minutter tilbage af første halvleg var føringen stadig på fire mål. Og dermed var Danmark i semifinalen. Uafgjort var det eneste der ikke måtte ske i den kamp.

Lige før pausen hentede tjekkerne dog lidt af det tabte ind. De nåede at reducere til 11-13, da flere af de bærende kræfter hos Makedonien var skiftet ud for at samle kræfter.

Pausen gjorde dem tydeligvis godt. Igen overtog Makedonien taktstokken og bragte sig syv minutter inde i anden halvleg foran med komfortable fem mål. Og så var Danmark igen i sikkerhed i semifinalen.  

Men tjekkerne har før vist, at de ikke sådan lader sig ryste af. Med et kvarter igen havde de reduceret den makedonske føring til blot tre mål. Tjekkerne skruede op for tempoet, og det bekom tydeligvis ikke de tunge makedonske stregspillere vel. De hev efter vejret, og spørgsmålet er, om de når at få det igen inden onsdagens kamp mod Danmark.

Med 10 minutter igen var tjekkerne kun bagud med to mål, og makedonerne løb ind i mange udvisninger, fordi de kom for sent med tacklingerne. Tjekkiet kom foran flere gange mod kampens afslutning. Det betød stadig at Danmark var i semifinalen. Men uafgjort lurede. Lazarov havde muligheden på straffe, men brændte ved at skyde ved siden af målet.

Men makedonerne gav ikke op. De sled til 24-24 med to minutter igen, men til sidst trak Tjekkiet det længste strå. Da den tjekkiske målmand reddede et straffe efter tid. Og Danmark er i semifinalen.

Det glæder ikke mindst den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, som siger følgende:

- Vi glæder os over at være kommet i EM-semifinalen, og vi ser frem til at være tilbage i finaleweekenden ved et stort mesterskab.     

Slovenerne havde kun æren at spille for, men med en fornem præstation baskede de Spanien. Foto: Darko Bandic/AP/Ritzau Scanpix Håndbold EM 2018 - 23. jan. 2018 - kl. 19:57 Slovenien hjælper Danmark snublende tæt på semifinale

Nikolaj Jacobsen jubler med sine spillere efter en dansk scoring. Foto: Lars Poulsen Sport - 22. jan. 2018 - kl. 21:13 EM koster landstræneren nattesøvn: En hård udfordring

Genoplev kampen minut for minut herunder:

LIVE
1 af 2 Kiril Lazarov spillede stort set ikke for Makedonien, der tabte til Tjekkiet. Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Tjekkerne holdt ud og sejrede til sidst - til glæde for danskerne, der gik i EM-semifinalen. Foto: Imago Sport/All Over Press
86 kommentarer
Vis kommentarer