VARAZDIN (Ekstra Bladet): Balling & Basse!
Det lyder næsten som instruktørparret bag et hav af Olsen Banden-film, men i denne klistrede sammenhæng dækker det mest over en næsten forbløffende succes i endnu et EM-drama – der heldigvis sluttede lykkeligt.
Danmark tyrede Spanien med 25-22 efter 14-13 ved pausen og er videre til næste afdeling af det kroatiske stævne med to point ligesom Spanien og Tjekkiet. Puha!
Vi bliver parret med Makedonien, Tyskland og Slovenien, der har hhv. tre, to og et point med sig, og dermed er der vel ikke ligefrem åbnet en motorvej til Zagreb – men når skaden mod Tjekkiet nu SKULLE ske, så er en tur med to point i bagagerummet til at håndtere, når alle hold ligger så tilpas lige.
Peter Balling & Co. skal bare vinde de næste tre kampe – og det kan de!
Peter Balling blev skrevet ind i truppen efter at have blomstret på tilskuerpladserne i to kampe, og mon ikke manden fra Salling med arbejdsplads i Holstebro kom, så – og sejrede.
Balling fra Salling scorede basse efter basse. Fuldstændigt uimponeret – men stærkt imponerende!
Og heldigvis gik det altså ikke, som det plejede at gå for Egon Olsen, der nok engang måtte ind at ruske tremmer uden at have fået rovet med sig.
Artiklen fortsætter under billederne (Fotos: Lars Poulsen)
Kæreste med finale-topscorer: Dansker var starstruck
Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne
Den store lønfest: Så meget tjener de danske VM-stjerner
Uimponeret gik den skarpt skydende back med speciale i kvalificeret venstrehåndsarbejde i aktion med god speed i såvel bentøj som afleveringer i en start, der lovede godt for det danske landshold i skæbnekampen mod Spanien.
Peter Balling og Mikkel Hansen fandt hinanden med knivskarpe bolde på tværs og hamrede hver især fire kugler i kassen inden pausen. Balling alene tegnede sig for mål nummer seks, syv, otte og 12 i en skønsom blanding af gennembrud, tryk i kort hjørne og flæk i nettaget, og Danmark førte 12-8 efter 23 minutter.
Det lignede komplet styr på begivenhederne i en kamp, hvor spanierne indtil da måtte slide ulideligt hårdt for deres scoringer – men så fik de ’lov’ til at få en periode med hele to danske udvisninger til hhv. Mikkel Hansen og efterfølgende Rasmus Lauge, der først lavede angrebsfejl og derefter lod som om, han ikke havde hørt fløjten og kylede bolden i kassen.
Og vupti: 12-8 blev til 14-12 og endda 14-13 ved pausen.
Danmark var efter 14-14 konstant i front efter pausen, men holdet skulle slide længe for at skabe hullet til de evigt og hårdt fightende spanske sluggere. Men Peter Balling fortsatte, hvor han slap og hamrede mål nummer 16, 18, 19 og 23 ind bag Perez de Vargas, og fem minutter før tid førte Nikolaj Jacobsens tropper så endelig med fem – 25-20.
Artiklen fortsætter under billederne (Fotos: Lars Poulsen)
Mikkel undrer sig: Vi bliver ikke respekteret!
Kvindelig stjernes nøgenbilleder stjålet: Nu deler herrelandsholdet dem
Den eneste – men også helt store – skønhedsplet på en forløsende onsdag aften i Varazdin: Niklas Landin udgik efter 24 minutter med det, der lignede en lyskeskade. Hvor slem? Tjaeh, den holdet ham i hvert fald ude resten af kampen, hvor Jannick Green så til gengæld også gjorde det flot med helt afgørende og store redninger.
Men i det videre forløb er kaptajnen naturligvis ekstremt vigtig, og han har tidligere døjet med lyskeproblemer, der ikke sådan lige er til at ryste af sig.
Og Peter Balling… Tjaeh, otte kasser er vel godt og vel godkendt, og hans forsvarsarbejde var der i hvert fald intet at udsætte på…
Så er der såmænd overskud til et par overskud – og Balling fra Salling blev fuldt fortjent kåret som man of the match.
Ny overraskelse: Danmarks chancer svækket
Derfor skifter Nikolaj ud før EM-gyser
Mia Hundvin erkender pinlighed: 'Denne historie har jeg aldrig fortalt'
Få alle hemmelighederne om spillerne i den danske trup her