Målkongen: De troede måske ikke, jeg kunne ramme

Lasse Svan sendte 11 bolde i kassen og jubler over, at han fik slået hul på sit EM med en fornem præstation mod Slovenien

11 basser på 15 forsøg. Det er vel okay på en fredag aften i Kroatien... Foto: Lars Poulsen
11 basser på 15 forsøg. Det er vel okay på en fredag aften i Kroatien... Foto: Lars Poulsen

VARAZDIN (Ekstra Bladet): 11 kasser på 15 forsøg. Suveræn kamp af Lasse Svan, der længe var tvivlsom til slutrunden, blev klar, haltede i kvalitet (som alle andre) mod Tjekkiet – og så sprang ud i fuldt flor mod Slovenien.

Det var ren OL-klasse af manden fra Stevns, der ikke lider af udpræget trang til at rose sig selv. Så det lettere utraditionelle spørgsmål kunne jo lyde:

Du havde godt nok nogle afbrændere i dag, hvad?

- Æh. Jeg synes da, de fleste røg ind.

Det lagde jeg mærke til.

- Så det var jeg rigtigt glad for. Man kan jo sige, hvis I skal have et lille kursus i at være fløjspiller, at der er to forskellige slags afslutninger i min bog: Der er de helt frie chancer, og der kan det da godt være, jeg måske brændte en enkelt eller to for meget, og så er der dem, hvor man tager en lidt mere spids, som måske også er mere fifty-fifty, fortæller Lasse Svan.

- Men hvor alternativet er, at hvis jeg ikke går, så ryger armen måske lige pludselig op, og så er det måske lidt usikkert, hvor og hvem, der løber hjem, så det er en vurdering fra min side, at jeg tager en afslutning. Går den ind, så er det rigtigt godt.

- Jeg synes, det var meget fornuftigt i dag. Jeg fik rigtigt meget at arbejde med, og det er jeg rigtig glad for.

Højrefløjen indrømmer, at han også er lettet over for alvor at være kommet i gang ved EM efter at have set Hans Lindberg spille godt mod Spanien.

- Fedt. Jeg er glad for at kunne bidrage, som jeg gjorde i dag, og det er selvfølgelig også tillid fra træner og holdkammeraters side, at de bliver ved med at spille bolden ud til mig. Jeg er glad for tilliden og for at smide dem ind, det er jo ligesom derfor, jeg er med.

Lasse Svan i selskab med Peter Balling, der til gengæld ikke ramte toppen fra Spanien-kampen. Foto: Lars Poulsen
Lasse Svan i selskab med Peter Balling, der til gengæld ikke ramte toppen fra Spanien-kampen. Foto: Lars Poulsen

Slovenerne åbnede så også pænt på fløjene og gav plads til den danske virtuos.

- Især i første halvleg var der godt nok meget plads, men hvis de har vurderet, at min indsats i EM hidtil har været lidt usikker, så var det fornuftigt nok at lade mig prøve igen. Men der var godt nok meget plads, siger OL-guldvinderen, der slet ikke er fornærmet:

- Jeg tager det ikke personligt, haha. Jeg er da glad for det, og så kunne jeg ligesom også komme i gang, haha. Vi fløjspillere bliver jo bedømt på, om vi scorer eller ej. Derfor er det utroligt vigtigt, vi har nogle, der sender den i kassen.

- Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke var tilfreds efter kampen mod Tjekkiet. Til gengæld var jeg glad for at se Hans Lindberg spille en god kamp mod Spanien, og det gav også mig lidt ro i og med, at nu var der i hvert fald en af os, der havde spillet godt. I dag var det min tur, og jeg er glad for at fortsætte den gode stime på højre fløj.

Se også: Veteranerne klaskede Slovenien

René Toft jubler efter sin kasse mod Spanien. Nu kan han juble videre, for det bliver en pænt stor fordel for Danmark at gå over som toer i stedet for etter til hovedrunden. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 19. jan. 2018 - kl. 07:16 EM-idioti: Derfor får Danmark kæmpe fordel

Se også: Nu taler det danske EM-hold om Noras nøgenbilleder

Der er ingen store patter på håndboldlandsholdet. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 18. jan. 2018 - kl. 21:53 Derfor synger håndboldherrerne ikke 'store patter'

7 kommentarer
Vis kommentarer