Annonce:
Annonce:

Mælede ikke et ord under VM - nu strutter EM-kæmpe af overskud

For et år siden var han tavs som graven og blev skærmet af – i år sprudler René Toft uden for banen og stråler inde på den

Ekstra Bladets dynamiske håndbold-duo, Jan Jensen og Jan Kjeldtoft, diskuterer aftenens kamp. Video: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Håndbold

SVETI MARTIN (Ekstra Bladet): For præcis et år siden sad René Toft tavs i Paris uden overskud til at tale med nogen uden for holdet og den nærmeste familie. Den nu 33-årige jyde blev helt usædvanligt friholdt fra andet arbejde end det, der foregik inde på de 20 gange 40 meter.

Mørbanket og slidt efter en korsbåndsskade fra julen 2015 havde René Toft på rekordtid lige akkurat nået at slide sig med til OL og tordnende succes i Rio – et par dage efter hjemkomsten startede Bundesligaen…

Situationen blev bestemt ikke bedre af, at der var murren i krogene under og efter OL-guldet, stemningen var pænt sagt en anelse anstrengt under det, der skulle blive Gudmundur Gudmundssons sidste slutrunde – og så havde den store sallingbo problemer med en ikke-godkendt albuebeskytter, som hver modstander fra kamp til kamp skulle give tilladelse til.

Annonce:

Derfor startede han uden for holdet mod Argentina. Han måtte se kampen fra en sort stol bag det ene mål i selskab med DHF’s næstformand Jan Kampman.

René Toft Hansen for et år siden. Henvist til tilskuerpladserne i selskab med DHF's næstformand og delegationsleder Jan Kampman, fordi EHF ikke ville godkende Kiel-spillerens albuebeskytter. Foto: /ritzau/Jens Dresling
René Toft Hansen for et år siden. Henvist til tilskuerpladserne i selskab med DHF's næstformand og delegationsleder Jan Kampman, fordi EHF ikke ville godkende Kiel-spillerens albuebeskytter. Foto: /ritzau/Jens Dresling

I år er historien en helt anden. René Tofts øjne stråler, munden smiler, og manden udstråler i det hele taget ro og veltilpashed i økonomi-størrelse.

Den store kleppert er gået fra tavs til talende. Pænt meget talende faktisk – og det i et omfang, at han eksempelvis denne mandag frivilligt vælger at stille til pressetræf, selv om han nok kunne have taget en ren fridag.

- Har du en forklaring på, at du nærmest strutter af overskud?

- Jamen, jeg er kommet lidt væk fra klubben, hvor det ikke har kørt som smurt i år. Vi har leveret en virkeligt dårlig sæson, og det har været en meget træls følelse, vi har stået med. Det hjælper nogle gange at komme over på et nyt hold med ny træner, nye ideer og nye øjne.

Annonce:

- Man kommer væk fra det negative og ind til noget, der fungerer godt og er positivt, og så er det nemmere at finde energi. Luftforandringen har gjort, at jeg lige har fået et nyt pust. Det har helt sikkert gavnet mig, siger René Toft.

- Når vi tænker et år tilbage og al balladen med skinnen er forskellen jo markant!

- Jeg er i hvert fald mere ovenpå nu og har mere overskud til at snakke med journalisterne, siger René Toft og hæver det ene øjenbryn en anelse.

Vi skal vist ikke længere ned ad den vej…

Til hverdag kæmper René Toft og Patrick Wiencek sammen i Kiels midterforsvar. Forleden vandt danskeren håneretten, når de to vender hjem til klubben. Foto: Lars Poulsen
Til hverdag kæmper René Toft og Patrick Wiencek sammen i Kiels midterforsvar. Forleden vandt danskeren håneretten, når de to vender hjem til klubben. Foto: Lars Poulsen

Hjemme i THW Kiel tæller kun mesterskaber. Dem har klubben 20 af, og fra 1994 til 2015 missede klubben kun fem titler. Derfor gør det afsindigt ondt, at Nikolaj Jacobsen og Rhein-Neckar Löwen har nappet to i streg og er favoritter også i denne sæson.

- Hvis du taber et par kampe tidligt, kan hele sæsonen stort set være ødelagt fra start. Vi regner med, at mesterskabet er væk, så det er en lang sæson igen uden titler, med mindre vi går hele vejen i Champions League, og der skal man jo være heldig, siger René Toft.

Annonce:

- Men her med landsholdet har du muligheden for at vinde noget. Vi er samlet en forholdsvis kort periode. Fire uger fra start til slut, og hvis det ikke går så godt, er de nemmere at parkere, når du kommer hjem til klubben, forklarer han.

Men det går godt!

Prognosen for holdets muligheder med en Makedonien-kamp i hånden er fremragende, og René Toft er vist ved at have aktiveret de finere fimrehår, når det kommer til at få færten af ædelt metal.

- Vi står godt som hold. Det er en følelse, der kommer snigende undervejs, fra du starter træningerne, spiller kampene og retter til her og der. Så kan du mærke, at det her egentlig ser meget godt ud. Alle udstråler jo vilje og energi, og alle kæmper som bersærker derinde, siger han.

- Hvis I får muligheden, kan man så forestille sig, I spiller for at undgå Frankrig i en semifinale?

- Det må jeg sige, jeg ikke tænker så meget over. Hvis valget nu skulle stå mellem Frankrig og hjemmeholdet Kroatien, så tror jeg sgu, det er lidt hip som hap, siger René Toft.

Annonce:

- Vi går efter at slå Makedonien og gå videre til semifinalen med en god fornemmelse, det er alt andet lige bedre at stå der med en sejr. Vi går efter at vinde og blive etter frem for at spekulere i alle andre resultater.

Det siger træneren og kammeraterne

Nikolaj Jacobsen var ikke klar over, at holdet er SÅ afhængigt af den store sallingbo. Foto: Lars Poulsen
Nikolaj Jacobsen var ikke klar over, at holdet er SÅ afhængigt af den store sallingbo. Foto: Lars Poulsen

NIKOLAJ JACOBSEN:

- For at finde ud af René Tofts betydning, måtte jeg betale dyre lærepenge i kamp to mod Tjekkiet, hvor jeg lod ham sidde ude. Jeg troede, vi var kommet videre end det. At vi godt kunne uden ham.

- Derfor er det svært at sætte ord på. Lige nu er han uundværlig for os. Vi kan undvære ham i kortere perioder, hvor han skal have en pause, men i længere tid kan vi ikke. Vi har brug for hans erfaring, rutine og fysik, og så er det ham, der dirigerer de andre inde på banen.

- René er en af de få, der har spillet sammen med mig. Vi havde en god tid sammen i Viborg og kender hinanden godt. Måske er han en lille smule mere tryg.

Lillebror lytter til storebror - og lystrer. De to Tofter er grundpillen i det danske forsvar. Foto: Lars Poulsen
Lillebror lytter til storebror - og lystrer. De to Tofter er grundpillen i det danske forsvar. Foto: Lars Poulsen

HENRIK TOFT: 

- Det går rigtig godt med samarbejdet i midterforsvaret. Med sin rutine giver Rene os tryghed. Han har erfaringen, og derfor lytter man, når der bliver givet dessiner dernede, og jeg nyder at få instrukser fra ham.

Jannick Green efter en redning. Målmændene elsker at stå bag et forsvar dirigeret af René Toft. Foto: Lars Poulsen
Jannick Green efter en redning. Målmændene elsker at stå bag et forsvar dirigeret af René Toft. Foto: Lars Poulsen

JANNICK GREEN:

Annonce:

- Toft-brødrene har virkelig fundet hinanden under denne slutrunde. Deres samarbejde bliver bare bedre og bedre. Vi har stået rigtigt fint i forsvaret. Det må man bare tage hatten af for.

- René fylder rigtig meget, og han gør det klogt. Han er bevægelsesøkonom. Han flytter sig ikke mere, end han skal, og han giver os en rigtig fin ro. Man kan også se, at han spiller med stor selvtillid, og det forplanter sig til hele forsvaret. Bare det, at han står der, betyder rigtig meget.

- Han er en man lytter til. Han er en stille leder, men når han han kommer ind, kan man godt se, at han har mord i øjnene. Han råber og skriger ikke, som så mange andre gør. Han leder det på sin stille og rolige vestjyske måde, som vi alle så godt kan lide. 

Rasmus Lauge og René Toft krammer hinanden efter sejren over Tyskland. Foto: Lars Poulsen
Rasmus Lauge og René Toft krammer hinanden efter sejren over Tyskland. Foto: Lars Poulsen

RASMUS LAUGE:

- Vi har brug for René. Han er noget af klippe derinde, og han har spillet fuldstændig forrygende. Han kommer uden så meget spilletid hjemme i klubben og har haft problemer med nogle skader i starten af sæsonen, men har virkelig steppet op her i slutrunden og gjort det helt fantastisk.  

Annonce:

- Han har været vant til at stå i forsvaret i Kiel i mange år nu og spille på et sindssygt højt niveau i Bundesligaen, så han har en masse god erfaring. Der er styr på det, når han står dernede, og det er en god ro, han bringer til forsvaret – den er guld værd.  

Mads Mensah tager tykt pis på alt og alle i lejren, men det er et rimeligt gæt, at han lige tænker sig om en ekstra gang, inden han laver pranks på René Toft fra Rybjerg i Salling. Foto: Lars Poulsen
Mads Mensah tager tykt pis på alt og alle i lejren, men det er et rimeligt gæt, at han lige tænker sig om en ekstra gang, inden han laver pranks på René Toft fra Rybjerg i Salling. Foto: Lars Poulsen

MADS MENSAH:

- Jeg har ikke spillet på landsholdet, uden René har været her, og der har altid været en kæmpe ro og kvalitet omkring ham. Man kan godt mærke, at René måske har glædet sig ekstra meget til denne slutrunde i forhold til nogle af de andre år.

- Han har måske et andet overskud i forhold til nogle af de andre sæsoner, hvor han har været meget presset på fysikken, men han har altid været i godt humør her på holdet, så på den måde er der ikke kæmpe forskel.  

Imponeret over dansk dynamo-duo: De har aldrig været bedre!

Håndbold-heltenes opskrift på sejr: Kopierer EM-heltene fra '92

EM koster landstræneren nattesøvn: En hård udfordring

Tavse-Toft nægtede at tale under VM: Nu fortæller han hvorfor

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: