Makedonsk stjerne før Danmark-brag: Jeg er blevet for fed

Stojanche Stoilov demonstrerede stort overskud – og overvægt - efter den makedonske ydmygelse mod Spanien

Her er Stojanche Stoilov kommet i klemme mellem Joan Canellas og Viran Morros i ydmygelsen mod Spanien. Foto: Lars Poulsen
Her er Stojanche Stoilov kommet i klemme mellem Joan Canellas og Viran Morros i ydmygelsen mod Spanien. Foto: Lars Poulsen

VARAZDIN (Ekstra Bladet): Makedonien fik bunkeprygl af Spanien og blev ydmyget for øjnene af flere tusinde feststemte fans hjemme fra Skopje og omegn.

Alligevel demonstrerede den enorme stregspiller Stojanche Stoilov stort menneskeligt overskud, da Ekstra Bladet fangede ham i mixed zone efter et regulært sammenbrud:

Makedonien var bagud 6-15 ved pausen, tabte nådigt med 20-31 – men mistede oven i købet superstjernen Kiril Lazarov, der på under otte minutter nåede at brænde to straffekast, inden han måtte sætte sig ud på bænken med en skade i højre ben.

Ifølge makedonske journalister har landstræner Raul Gonzales opgivet alt håb om at få Kiril Lazarov i aktion i resten af EM. En enorm bet for Makedonien – men tilsvarende godt nyt for Danmark.

30-årige Stojanche Stoilov har prøvet lidt af hvert. Han vandt Champions League i maj med Vardar Skopje, og han nåede dog at banke fire bolde i kassen på fem forsøg mod Spanien.

Den blot 192 cm høje stregspiller hamrer badevægten op på 110 officielle kilo, meeen… Der kan godt være løbet lidt på, erkendte han senere i dette lille interview efter kampen.

Hvad skete der?

- Vi spillede tre fremragende kampe i den indledende gruppe, men vi startede hovedrunden meget skidt. Vi har haft tre dages pause… Jeg kan ikke li’ den måde at afvikle turneringen på, men hvad kan du gøre? Jeg bryder mig ikke om det.

- I holder fri i tre dage og spiller tre kampe på fire dage…

- Ja, jeg kan overhovedet ikke li’ det. Men…

- Havde pausen indflydelse på den måde, I spillede på?

- Jeg ved det ikke. Nej, jeg kan ikke give det skylden, for det er udelukkende VORES skyld. Sådan er håndbold! Hvis du laver en masse fejl, bliver du straffet af det andet hold. Sådan er det.

- Hvordan ser du de to næste kampe?

Kiril Lazarov skæver bekymret ud fra bænken med makedonske spillere. Superstjernen komme ifølge makedonske journalister ikke i kamp mere under dette EM. Foto: Lars Poulsen
Kiril Lazarov skæver bekymret ud fra bænken med makedonske spillere. Superstjernen komme ifølge makedonske journalister ikke i kamp mere under dette EM. Foto: Lars Poulsen

- Det ved jeg ikke. Nu er vores bedste spiller skadet, og vi må håbe, det kun var for en kamp, for vi er to vidt forskellige hold med eller uden Kiril. Vi må se.

- Hvad skete der med ham?

- Jeg aner det ikke, og jeg har ikke haft tid til at snakke med ham.

- Hvordan vurderer du Danmark, som I møder i den sidste og afgørende kamp? Du må undskylde, hvis det er et dumt spørgsmål lige nu.

- Nej, nej, det er okay. Det danske hold er et af de bedste i verden, men vi har jo lige en kamp, inden vi skal møde jer, så vi tænker ikke så meget på Danmark – vi skal i gang med at overveje kampen mod Tjekkiet.

- Hvad mener du, I skal gøre nu – oven på det store nederlag?

- Vi skal bare glemme denne kamp. Det var ikke vores første nederlag ved et mesterskab, vi er et rutineret hold, så det skal vi nok ryste af os.

Stojanche Stoilov i spanske menneskehænder. Foto: Lars Poulsen
Stojanche Stoilov i spanske menneskehænder. Foto: Lars Poulsen

- Makedonien spiller altid med et stort hjerte…

- Joh, men hvis du spiller håndbold, som vi gjorde mod Spanien, såeh… Så kan du ikke vinde kampe med hjertet. Især ikke, hvis du er lige så fed som mig!

- Det sagde du ikke!

- Hahaha!

Se også: Tysk verdensstjerne: Danskerne var cool og heldige

Se også: Højrefløjen tager magten: Vi har jo 70 års erfaring

Se også: Ynkeligt: Spanien skilte Danmarks næste modstander ad

Knyttede danske næver på bænken efter en vigtig sejr over Tyskland. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 22. jan. 2018 - kl. 08:15 Nikolaj J.: Min første og sidste slutrunde hvis det fortsætter sådan her

2 kommentarer
Vis kommentarer