Nikolaj bytter ud i EM-truppen: Forsvarsstjernen ude

René Toft Hansen og Peter Balling ryger ud. Niclas Kirkeløkke og Kevin Møller får plads i trup mod Frankrig.

Den dynamiske duo Jan og Jan ser frem mod aftenens bronzekamp. I dagens anledning får de fint selskab.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har foretaget to udskiftninger i Danmarks trup forud for søndagens bronzekamp mod Frankrig ved EM i håndbold.

René Toft Hansen og Peter Balling ryger ud, og det har skabt plads til Niclas Kirkeløkke og målmand Kevin Møller.

Forsvarskæmpen Toft Hansen døjer med en mindre fiberskade i lysken, hvilket giver plads til Kevin Møller, så landstræneren nu råder over tre målmænd i truppen mod Frankrig.

Ud over Kevin Møller er det Niklas Landin og Jannick Green.

I bagkæden kan Niclas Kirkeløkke få chancen mod franskmændene, efter at Peter Balling er pillet ud af truppen.

Danmark missede fredag en plads i finalen, da holdet tabte 34-35 til Sverige i semifinalen. Frankrig tabte lige så overraskende til Spanien i den anden semifinale.

Søndagens bronzekamp mod Frankrig spilles klokken 18.

Se også: Sverige går amok: Største overraskelse i historien

Se også: Total dansk nedtur - EM-festen er forbi

Se også: Så kom Nikolajs første fiasko

7 kommentarer
Vis kommentarer