Nøddesbo: Derfor skal vi passe på Spanien

- Jeg føler med spillerne, men jeg ved også, at de vil bruge nederlaget som katalysator – de kommer med alt mod Spanien i aften

Viran Morros i kortklippet udgave i aktion mod Ungarn. Han er klar til at svinge sine store labber i aften mod Danmark. Foto: AP
Viran Morros i kortklippet udgave i aktion mod Ungarn. Han er klar til at svinge sine store labber i aften mod Danmark. Foto: AP

MURSKO SREDISCE (Ekstra Bladet): Hvor er Victor Tomas? Jesper Nøddesbo undrer sig over, at hans gamle og årelange værelseskammerat fra FC Barcelona ikke længere er med på det spanske landshold.

- De to fløje i truppen er helt bestemt dygtige spillere, men Victor Tomas er så meget andet end bare end dygtig fløj. Han giver altid alt, brænder så meget for også det spanske landshold, og jeg er sikker på, det gør ondt på ham ikke at være med, siger Jesper Nøddesbo.

Spanien har tvivl om forsvarsstrategen Gedeon Guardiola fra Nikolaj Jacobsens tyske klub, og en anden hærdebred stregspiller, Julen Aguinagalde, er nu definitivt meldt ude af aftenens kamp. Men mon dog ikke, de spanske osteopater er i stand til at gøre fregatten Guardiola kampklar?

- Guardiola og Viran Morros centralt fungerer som tvillinger, de har fået den samme opdragelse og er håndboldintelligente og forudseende, siger Jesper Nøddesbo, der kender turen fra ti sæsoner i FC Barcelona og tidligere har fortalt, hvordan humørbomben Viran Morros konstant hævder, han aldrig bevidst bryder håndboldreglerne.

'Jeg har bare store hænder,' lyder forklaringen - og store labber har manden i sandhed.

Viran Morros og Jesper Nøddesbo på job for FC Barcelona i november 2016, da catalonierne vandt 27-23 over Allan Damgaard og BSV - hvor Jesper Nøddesbo spiller nu. Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen
Viran Morros og Jesper Nøddesbo på job for FC Barcelona i november 2016, da catalonierne vandt 27-23 over Allan Damgaard og BSV - hvor Jesper Nøddesbo spiller nu. Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen

Jyden er enig i, at spanierne savner skytter, men:

- Det er korrekt, at de ikke har den store venstre back og ikke har haft én i årevis, men de er virkeligt dygtige fra mellemdistancen, fantastiske til duelspil og generelt meget, meget dygtige med bolden og formår altid at snige sig til nogle gode bidder, siger den danske veteran.

Han er dog super optimist på kammeraternes vegne før slaget mod Spanien i aften:

- Jeg føler med spillerne. Det er ikke sjovt at tabe til et tjekkisk hold, der tændingsmæssigt virkede overlegent, og så ramte de jo alt og gejlede hinanden mere og mere op. Danskerne virkede langt mere afdæmpede allerede fra start.

- Danmark bliver nødt til at holde fast i ydmygheden, spillerne skal glæde sig til og over hver eneste kamp selv mod svagere modstandere, og så handler det om at ramme 100 procent i udstråling. Håndbold er også et psykologisk spil, og hvis du ikke er helt til stede, kan forskellige håndbold-evner på to hold sagtens udlignes, siger Jesper Nøddesbo.

- Nu har Danmark fået en huskekage, som kan bruges positivt. Jeg ved ikke i hvilken grad, der sniger sig usikkerhed ind – for selvfølgelig gør der det – men det bør den nok også gøre. Spillerne er alle så rutinerede, at jeg er sikker på, de vil bruge nederlaget som katalysator. De kommer mod Spanien med alt, hvad de har, siger Jesper Nøddesbo.

Ekstra Bladets kommentator vurderer nederlaget mod Tjekkiet. TV: Lars Poulsen

Anders Zachariassen må en tur på tribunen. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 17. jan. 2018 - kl. 09:25 Nikolajs EM-bombe: Danmarks bedste droppet til skæbnekamp

Sindene kom i kog efter den sære afslutning. Foto: AP Håndbold EM 2018 - 16. jan. 2018 - kl. 20:17 Vanvittig EM-sag: Landshold overvejer at trække sig

Danmark fik et tjekkisk gok i nøden mandag aften. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 16. jan. 2018 - kl. 19:37 Mensah: - Vi har kvajet os, men ...

1 kommentar
Vis kommentarer