Slovensk stjerne: Danmark får medaljer

Vid Kavticnik er stolt af sit slovenske mandskab, men siger, at Danmark var overmagten – og lander blandt medaljerne i Zagreb

Vid Kavticnik (7) vinder denne duel mod Mikkel Hansen, men det var Lasse Svan, der gjorde ondt på slovenerne, siger han efter kampen. Foto: Lars Poulsen
Vid Kavticnik (7) vinder denne duel mod Mikkel Hansen, men det var Lasse Svan, der gjorde ondt på slovenerne, siger han efter kampen. Foto: Lars Poulsen

VARAZDIN (Ekstra Bladet): - Det var en god og spændende kamp, men vi har ikke spillet en super-kamp, og det var nødvendigt for at slå Danmark. Vi spillede okay, vi leverede stærkt i forsvaret, men vi fik ikke fat i de lange afleveringer fra venstre back til højre fløj. De gav os problemer – de gjorde ondt på os!

Vid Kavticnik, 33, har efterhånden prøvet så meget, at man skulle tro, den tidligere Kiel-stjerne var væsentligt ældre.

Han bøjer sig for overmagten:

- Jeg tror, Lasse Svan fik ni chancer i første halvleg alene og scorede på de syv, og så er det naturligvis svært at vinde.

I dækkede temmelig kompakt!

- Ja, vi ville lukke af i midten, så Mikkel Hansen og de andre bagspillere ikke fik scoret så meget, og det lykkedes jo på sin vis. Men Svan gjord ondt på os, meget ondt.

Er Danmark helt på toppen efter din vurdering?

- Vi ved jo, Danmark er et meget stærkt mandskab. Holdet har oven i købet ingen skader, mens vi er kommet til EM uden fem spillere, der normalt ville være her. Alligevel spiller vi godt.

- Men Danmark er et super mandskab med super spillere, godt forsvar, super angreb, dygtige målmænd… Derfor er de svære at slå. Hvis vi spiller op til vore absolut aller-allerbedste, så ville vi have en chance. Det gjorde vi bare ikke i dag. Skal vi slå Danmark, vil vi skulle score over 30 mål, og det er svært.

- Men vi spiller videre i EM, for vi har gjort det godt her indtil videre, og jeg håber, vi kan spille en smule bedre i dag og slå både Tjekkiet og Spanien. Så må vi se, hvad det rækker til. Jeg er meget positiv.

Hvor langt går Danmark, tror du?

- Danmark er jo altid i top tre. Holdet kan lave en fejl som sidste år i Frankrig, for det sker jo, men det er et absolut topmandskab, du altid må regne med til top tre.

Se også: Veteranerne klaskede Slovenien

Veselin Vujovic fyldte 57 i går og ses her ved ankomsten til spillerhotellet. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 19. jan. 2018 - kl. 19:11 Afsindig træner tæt på at sparke TV2-ekspert til invalid

Se også: Tamme tyskere slog knebent Tjekkiet

Se også: Målkongen: De troede måske ikke, jeg kunne ramme

4 kommentarer
Vis kommentarer