Spansk general: Danmark er et niveau over os

Viran Morros savner Jesper Nøddesbo og vil meget gerne spille favoritværdigheden på danske hænder – det samme gør Alex Dujshebaev

Spanien har ikke deciderede langskytter men et hav af farlige folk fra mellemdistancen og i gennembrud. En af dem er Eduardo Gurbindo. Foto: Lars Poulsen
Spanien har ikke deciderede langskytter men et hav af farlige folk fra mellemdistancen og i gennembrud. En af dem er Eduardo Gurbindo. Foto: Lars Poulsen

SVETI MARTIN (Ekstra Bladet): Spanien måtte slide hårdt for sejren over Ungarn, mens Danmark forbløffende tabte med en til Tjekkiet – alligevel tøver den spanske forsvarsgeneral Viran Morros ikke med at spille favoritværdigheden på danske hænder inden neglebideren i aften i Varazdin:

- Det bliver meget svært. Danmark er med sikkerhed et af de bedste hold ved denne slutrunde og har fantastiske individualister, et stærkt forsvar, holdet spiller virkelig godt i angreb, hurtigt… Og Danmark har store målvogtere.

Kan man sige det sådan: Danmark er et færdigt mandskab og I er ved at bygge op?

- Helt sikkert. Vi er ved at bygge et virkelig godt hold, men der er stadig masser af arbejde, selv om vi naturligvis vil kæmpe for sejr i hver eneste kamp. Danmark har en gruppe spillere, der allerede har været et hold de sidste tre-fire år. Der kommer nye talenter med til hvert nyt mesterskab, men det er mit indtryk, at alle kender hinanden indgående og ved, hvordan spillet skal være.

Har du set svagheder?

- Det håber jeg, haha. Men det kommer jeg ikke til at fortælle om her. Danmark er et great team.

Vi taler jo meget om Mikkel – hvor stor betydning tænker du, han har?

- Den er enorm. Han er en af de bedste spillere i verden, men holdet har jo også spillere som Lauge, Damgaard og Mensah… Vi så Mikkel få rødt kort i den første kamp, og så spillede holdet bare endnu bedre uden ham, men vi er naturligvis tvunget til at være meget opmærksomme på ham, siger Viran Morros.

Gedeon Guardiola (30) er blevet stablet på benene og med i truppen i aften, men det er uvist, hvor meget forsvarsklippen kan spille. Foto: Lars Poulsen
Gedeon Guardiola (30) er blevet stablet på benene og med i truppen i aften, men det er uvist, hvor meget forsvarsklippen kan spille. Foto: Lars Poulsen

Morros’ makker i midterforsvaret, Gedeon Guardiola (fra Nikolaj Jacobsens tyske klub) vred om på sin venstre ankel mod Ungarn, men er med i truppen til aftenens kamp. Det glæder Viran Morros.

- Han er ekstremt vigtig for os, det ved alle. Han har været min makker centralt i mange, mange år, han er som min tvilling i forsvaret, så jeg savner ham, men vi har klart andre spillere, der kan hjælpe os. Han vred rundt i sin ankel, men det er en gammel skade, så jeg tror, han bliver okay. Han råber altid lidt højt, når han kommer til skade, haha.

Hvordan vurderer du niveauet?

- Jeg tænker, at Danmark formentlig er et niveau over os lige nu. Det er der vist ingen tvivl om, men vi kommer for at fighte. Vi vil spille os ind i semifinalerne, siger Viran Morros.

Den spanske defensiv-specialist med de enorme hænder spillede i årevis sammen med Jesper Nøddesbo i Barcelona.

- Han er en fantastisk fyr, og jeg savner ham her, og jeg savner ham til hverdag i Barcelona. Han var en vigtig fyr for os i omklædningsrummet, og alle respekterede ham. Altid med et smil på. Heldigvis har jeg ham som en ven nu.

Alex Dujshebaev regner bestemt heller ikke med nogen let arbejdsdag:

- Det bliver en svær kamp, og jeg tror, at det først bliver i det sidste minut, vi ser, hvem der får muligheden for at få sejren og de to point, siger han. 

Alex Dujshevaev fyrer kanonen af mod Tjekkiet. Foto: Lars Poulsen
Alex Dujshevaev fyrer kanonen af mod Tjekkiet. Foto: Lars Poulsen

Selv om den ikke imponerede mod Tjekkiet, og den i størstedelen af de 60 minutter var på glatis, fremhæver Dujshebaev den danske defensiv som den ting, der skal brydes ned, hvis Spanierne skal gøre sig forhåbninger om en sejr.  

- Danmark er et af de bedste landshold i verden. De har et stærkt forsvar med to af de bedste målmænd, og det er meget svært, når du spiller mod sådan et forsvar, for hvis du ikke scorer, så kan de løbe og score en masse kontramål.   

Man har da lov at håbe…

Anders Zachariassen må en tur på tribunen. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 17. jan. 2018 - kl. 09:25 Nikolajs EM-bombe: Danmarks bedste droppet til skæbnekamp

Danmark fik et tjekkisk gok i nøden mandag aften. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 16. jan. 2018 - kl. 19:37 Mensah: - Vi har kvajet os, men ...

Michael Damgaard fyrer slangehugget af mod et lammet ungarsk forsvar i åbningskampen. Foto: Lars Poulsen Håndbold EM 2018 - 15. jan. 2018 - kl. 16:28 Dansk profil skyder for hårdt: Kan kun sove på den ene side

0 kommentarer
Vis kommentarer