ZAGREB (Ekstra Bladet): Er der nogen, der har noget valium og en stesolid?
Okay, det er da cool nok. Vi venter lige til aller-aller-sidste sekund med at udligne til 28-28 og tvinger dermed svenskerne ud i en omkamp, vinder den – og alt er godt.
Desværre! Det er slut. EM endte i stort drama, dårligt dansk håndboldspil og en bronzekamp søndag mod Frankrig, der lige så overraskende blev sendt uden om finalen af Spanien.
Det lignede allerede fra start en ildevarslende fredag aften, hvor signaturmelodien set med danske briller skulle blive WATERLOO, som indgik i det ABBA-repertoire, der kørte for fuld udblæsning i Arena Zagreb.
Sådan gik det så også. Desværre. De tabte først og fremmest til sig selv – men også til et godt fightende svensk hold, der var cool fra start til slut.
Et rådvildt, nervøst og blodfattigt dansk landshold uden det sædvanlige forsvar og næsten blottet for redninger blev pelset godt og grundigt af et afbudsramt svensk mandskab, der op til kampen mistede to venstrehændede skytter og måtte smække Hans Lindbergs fløj-kammerat fra Berlin ind som højre back.
Den tjans løste Mattias Zachrisson med stor selvfølgelighed, og Flensburg-strategen Jim Gottfridsson bombede samtidig helt afgørende scoringer ind for svenskerne.
Men da det kneb allermest, slog Lasse Svan til med to livreddende scoringer på nærmest ingen tid. Først til 27-28 og så – efter Jerry Tollbrings stolpeskud ni sekunder før tid – til 28-28, og hallen eksploderede i et jubelbrøl. Blandet med spredte svenske og temmelig højlydt suk rundt omkring.
Blev de bange for at vinde? Vi har sjældent set et dansk landshold spillet så mange angreb på randen af nøl som i de første 60 minutter, men hatten af for det drive, Mikkel Hansen og Rasmus Lauge – de spillede stærkt offensivt kampen igennem – fandt til sidst, da patienten var helt derhenne, hvor man sydpå normalt tilkalder en katolsk pater med en halv liter farvel-olie i baglommen.
De var helt væk de første 20 minutter, og det hører immervæk til sjældenhederne, at en nærmest ildspyende Nikolaj Jacobsen er tvunget til at fyre sin anden timeout af allerede inden, der er spillet 20 minutter. Men den var sandt for dyden nødvendig.
Danmark var på det tidspunkt i ualmindelig svær søgang i begge ender af banen. Forsvaret sejlede, og angrebet kæmpede forgæves i modstrømmen fra en svensk defensiv, der var ualmindeligt godt tunet ind på de danske spilleres kvaliteter – eller måske snarere mangel på samme i en næsten grusom første halvleg.
Mattias Zachrisson dansede twist med Mikkel og Magnus, mens danskerne dansede lumbago med svenskerne i den anden ende.
Finally facing my Waterloo brølede ud over højttaleranlægget, og selv om Rasmus Lauge og Mikkel Hansen plantede afgørende bolde i kassen I den forlængede spilletid, blev et par afbrændere fra Magnus Landin dyrebare.
Danmark var godt nok kun bagud med to – 14-16 – ved pausen, men det kunne sagtens have været langt værre. Et par brændte svenske stolpeskud og et misset straffe var såmænd hele forskellen i en første omgang, der bestemt ikke blev Niklas Landins comeback til verdenstoppen: En sølle redning og farvel og foreløbig tak efter et lille kvarter med 10 pct. på kontoen – Jannick Green ramte tre bolde og gik til pause med 30 pct.
Nu har defensiven været grundlæggende været et stort dansk aktiv i det meste af denne slutrunde, men fredag aften virkede det nogle gange som om, brødrene Toft lige havde mødt hinanden.
Hullerne mellem spillerne var enorme, og de svenske bagspillere havde gang på gang held til at splitte de danske palisader i alle retninger i samarbejde med rutinerede Jesper Nielsen på stregen.
Nikolaj Jacobsen forsøgte at løse den defensive krise ved at smække Magnus Landin frem i 5:1, og målt på cifre gik det de rød-hvide efter det træk, men som sagt: Svenskerne kom stadig til helt åbne chancer – nu brændte de så bare et par stykker på stængerne.
Angrebet var samtidig relativt blottet for tempo og tilsyneladende ideer, og hvor er det dog – set højt fra toppen af Arena Zagreb – indlysende, hvor meget holdet i perioder kunne bruge en venstrehånd af Kasper Søndergaards gamle kaliber. Peter Balling fik et kort vikariat, brændte et skud – og undlod at ofre tandsættet i et gennembrud – men ellers var Morten Olsen sat på opgaven. Uden vild succes.
Svenskerne løb dygtigt kontra på alt – danskerne slog bolden i gulvet og gik op. Måske nærmest i chok over den pulverfattige præstation de første 30 minutter.
Vi håbede, det skulle blive bedre derfra. Det blev det desværre ikke!
EM-sensation: Spanien er i finalen
Sveriges målmand driller dansk landstræner: 'Fy fan, han er dårlig'
