Endegyldigt slut: Dansk VM-drøm slukket

Det spinkle danske håb om en VM-semifinale, blev knust efter Norge på overbevisende vis slog Sydkorea. Der venter dog fortsat endnu en gruppekamp og en placeringskamp

Hvad blev afgørende for Danmark i sejren over Holland? Jan Jensen analyserer og ser frem mod Serbien-braget. Producer: Lasse Brøndal

Danmark er definitivt ude af VM i håndbold.

Det står klart, efter at Norge storsejrede med 36-25 over Sydkorea mandag eftermiddag. Dermed kan Danmark ikke længere nå en af de to øverste pladser, som giver adgang til semifinalerne ved VM.

Der var ellers et spinkelt håb om en VM-semifinale, hvis flere resultater flaskede sig, men den norske sejr over Sydkorea betyder altså endegyldigt, at Danmark må spille om sekundære pladser i den sidste gruppekamp mod Serbien. 

En kamp, der dog langt fra er ligegyldig set med danske briller.

Det norske landshold har god grund til at juble. Efter sejren over Sydkorea har de rigtig gode muligheder for videre avancement. Foto: Hiroshi Yamamura/Ritzau Scanpix
Det norske landshold har god grund til at juble. Efter sejren over Sydkorea har de rigtig gode muligheder for videre avancement. Foto: Hiroshi Yamamura/Ritzau Scanpix

Sejr over serberne vil som minimum give Danmark den vigtige fjerdeplads i gruppen, der giver en kamp om syvendepladsen ved VM mod den anden gruppes nummer fire. Syvendepladsen ved VM er vigtig, fordi den giver adgang til OL-kvalifikationen.

Bliver Danmark ikke minimum nummer syv ved VM, så bliver drømmen om OL til næste sommer for alvorlig kompliceret. Danmarks ottendeplads ved EM kan dog vise sig at være nok, hvis den kommende verdensmester er et europæisk land. På den måde vil Europa få to ekstra pladser i OL-kvalifikationen.

Det vil dog samtidig kræve, at mindst fem af de hold, der sluttede foran Danmark ved EM også ender i top syv til VM. Forvirret? Så kryds fingre for en dansk sejr over Serbien onsdag klokken 10.00.

Foto: Bo Amstrup Håndbold - 9. dec. 2019 - kl. 11:27 Puha! Super Sandra redder igen Danmark
Sandra Toft var Danmarks bedste. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 9. dec. 2019 - kl. 11:48 Ren verdensklasse: Se de danske karakterer
Sport - 9. dec. 2019 - kl. 11:15 Rusland udelukket fra sport i fire år
Michael Ask er direktør for Anti-Doping Danmark og er også internationalt dybt engageret i kampen mod doping. Foto: Tariq Mikkel Khan. Sport - 9. dec. 2019 - kl. 12:55 Slår helt fast: Derfor kan Rusland spille EM

116 kommentarer
Vis kommentarer