Endelig - Danmark vandt en EM-test

Det kniber gevaldigt med at score mål fra bagkæden, men Klavs Bruuns tropper fik alligevel en sikker sejr med i EM-bagagen

Anne Mette Hansen, der til dagligt spiller i Ungarn, fik sammen med de øvrige rød-hvide endelig en succesoplevelse. Foto: Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Anne Mette Hansen, der til dagligt spiller i Ungarn, fik sammen med de øvrige rød-hvide endelig en succesoplevelse. Foto: Vidar Ruud/Ritzau Scanpix

OSLO (Ekstra Bladet): Danmark mulede Ungarn 23-16 efter 10-8 ved pausen og rejser tirsdag morgen til Frankrig med en frisk sejr i EM-bagagen, og den slags er naturligvis altid rart. Endda en pænt stor sejr mod et ungarsk hold, der dog sparede en fire-fem spillere fra kampen lørdag mod Frankrig.

Anyways. Klavs Bruun spillede smalt i denne sidste kamp i Norge, sparede på eksperimenterne og sled meget på få spillere i et opgør, hvor der trods den stensikre sejr var både sol og skygge.

Se også: Klavs Bruun har brug for forstærkninger

Det kan godt være, Danmark har to fantastiske målmænd og en samlet defensiv, der rækker helt op mod den europæiske top – men offensivt… Det er en helt anden historie.

Anne Mette Hansen, Kristina Jørgensen og Mette Tranborg fyrede hver især fem missiler afsted alene inden pausen mod et ungarsk kvindskab, der af forskellige årsager sparede fire-fem spillere fra kampen mod Frankrig lørdag.

15 skud. Tre kasser. En fuldtræffer til hver! Okay, der var træsplinter med i spillet, men mål får man som bekendt kun, når kuglen sniger sig over stregen – og ligesom et mål er et mål, så er en forbier også en… Forbier!

Danmark førte 10-8 ved pausen og en hastig opsummering af målene giver rundt regnet følgende cifre: Fem scoringer i kontra, to på straffe og tre vellykkede skud. Så skal det blive svært!

Ungarns danske træner Kim Rasmussen har naturligvis fuldstændig styr på sine danske modstandere i sådan en kamp, men enhver landstræner på den anden bænk vil vide, at det handler om at være obs på Mette Tranborg, og så kan man vælge at tage risikoen for skud i midtzonen eller fra modsatte back – og den slags har dygtige målmænd naturligvis nogenlunde styr på efter at have studeret video og skuddiagrammer.

Hvor andre hold støder højt og hårdt på den 192 cm høje danskere fra midtzonen, valgte Kim Rasmussen at lade den direkte back gå højt på aarhusianeren med risiko for at åbne modsat. Den manøvre var rimeligt vellykket, selv om den kostede et par straffekast, når Mie Højlund som en slange snoede sig ind på sin direkte og noget klejnere modstander – eller Anne Mette Hansen tonsede sig til en duel fra syv meter.

Det var såmænd ikke engang Ungarns suveræne førstevalg i buret, Eva Kiss, de danske skytter stod overfor i første halvleg.

Fie Woller og Trine Østergaard var pænt scoringsstabile inden pausen, og de blev de sidste 30 minutter erstattet af de helt nye – Lærke Nolsøe og Mathilde Hylleberg – der gudskelov begge kom på tavlen efter tre fæle afbrændere hver. Men hhv. to og en scoring på fem forsøg til hver er naturligvis ikke optimalt.

Den danske offensiv er af naturlige årsager fortsat en udfordring. Mest for os selv…

Se også: Bomber beklager: - Jeg skyder ad helvede til

Se også: Fjeld-tabere: Store smæk til danske piger

Se også: EM-profil har en stærk nyhed: 'Frikendt'

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere