Esbjerg bedst i 'dansk' EHF-semi

Team Esbjerg vandt den første EHF Cup-semifinale over Herning-Ikast. Viborg HK tabte til ungarere

Esbjerg tog første stik. Foto: Johnny Pedersen
Esbjerg tog første stik. Foto: Johnny Pedersen

Håndboldkvinderne fra Team Esbjerg har haft taget på Herning-Ikast Håndbold i denne uge.

Onsdag blev det til en sejr over midtjyderne i slutspillet i den danske liga, og lørdag vandt vestjyderne så den første af to EHF Cup-semifinaler over Herning-Ikast med cifrene 23-20. Begge kampe blev spillet i Ikast.

Esbjergenserne var foran med to mål ved pausen, hvor der stod 12-10. Føringen blev dermed øget med et enkelt mål i anden halvleg.

Esbjerg-træner Jesper Jensen var efter kampen tilfreds, men mener også, at spillerne kunne have gjort det endnu bedre.

- Jeg havde gerne set, at spillerne ville vise mere power, trykke mere på og tackle mere igennem i nogle situationer.

- To gram mere af det kunne have givet os et endnu bedre udgangspunkt, men generelt er jeg naturligvis tilfreds med at komme herfra med en sejr på tre mål, siger Jesper Jensen på Team Esbjergs hjemmeside.

Den anden og afgørende semifinale mellem de to hold bliver spillet næste søndag i Esbjerg klokken 13.

Viborg HK spillede også semifinale i EHF cuppen lørdag, og holdet har lidt at indhente efter det første opgør med ungarske Siofok. Her tabte viborgenserne 24-28 på udebane.

Det danske hold gik i omklædningsrummet med tre mål op til ungarerne ved stillingen 12-15 og kom altså længere bagud efter pausen.

Viborg møder Siofok på hjemmebane i returkampen næste søndag klokken 14.

Se også: Storklub redder livet - måske

Se også: Storklub kan rykke ned: - Sørgeligt

Se også: Håndboldkvinder skal spille EM i Herning

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere