Europamestrene holder liv i semifinalehåb

Montenegro slog Holland 31-27 og holdt dermed liv i håbet om en plads i EM-semifinalen

Katarina Bulatovic og Montenegro lever fortsat ved EM-slutrunden. (Foto: ZUMA Press)
Katarina Bulatovic og Montenegro lever fortsat ved EM-slutrunden. (Foto: ZUMA Press)
Følg Håndbold

Den forsvarende europamester i kvindehåndbold, Montenegro, håndterede presset tirsdag eftermiddag.

Holdet kunne miste det sidste semifinalehåb ved EM i Ungarn og Kroatien med et nederlag til Holland, hvis Sverige senere tirsdag som ventet slår Slovakiet.

Men Montenegro klarede sin del af jobbet og slog Holland 31-27 i mellemrundekampen. Dermed ligger holdet i spidsen for mellemrunde 2 med seks point, mens Holland bliver på fem point.

Åh, nej! Pytlick med nye problemer: EM-back i smerter

Med en sejr i den sidste mellemrundekamp mod Sverige er Montenegro klar til semifinalen.

Balkan-nationen var en anelse bedre end Holland i første halvleg, som endte med en føring på 15-13.

Men hollænderne har været en positiv overraskelse ved denne slutrunde, hvilket holdet viste prøver på i begyndelsen af anden halvleg, hvor Holland gik fra at være bagud med to til at være foran med to.

Toptræner: Pytlick stjæler fra mig

Montenegro svarede dog hurtigt tilbage, og slutfasen måtte næsten blive tæt og dramatisk.

Den forsvarende europamester gik til sidste minutter med et forspring på et par mål, og Holland havde ikke koldblodigheden og kvaliteten, da kampen skulle finde sin vinder.

Derfor kunne Montenegro i stedet cementere sejren, der kom til at lyde på fire mål.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind